Officielt: Superliga-profil solgt i stor millionhandel

Andreas Skov Olsen kom hverken til FCK eller Real Sociedad, men er efter flere ugers ventetid nu officielt præsenteret i Bologna

Andreas Skov Olsen viste sig frem ved juni måneds U21-EM. Foto: Lars Poulsen
Andreas Skov Olsen viste sig frem ved juni måneds U21-EM. Foto: Lars Poulsen

Se også: Bejler til dansk stjernefrø: Han er en fantastisk spiller

Længe var Real Sociedad den store favorit til at hente FC Nordsjællands teenage-sensation Andreas Skov Olsen i denne sommers transfervindue, men spanierne fik i stedet norske Martin Ødegaard, og nu er den 19-årige dansker i stedet skiftet til Bologna.

Det er godt nok 14 dage siden, at Skov Olsen var på rundvisning og til lægetjek i Serie A-klubben, men først nu efter et par ugers betænkningstid er skiftet altså officielt. Det bekræfter den italienske klub på deres Twitter-profil.

Se også: Misser chancen: Nyt dansk mareridt

- Vi havde meget gerne set "Andy" blive en sæson mere hos os, men vi må også erkende, at den sæson og den udvikling, han har været igennem, har gjort ham så eftertragtet, at det hurtigt blev et mindre sandsynligt scenarie.

- Som klub, er vi meget tilfredse med den økonomiske anerkendelse, som Bologna giver vores akademi, trænerstab og klub, siger FCN-sportschef Jan Laursen, der fortæller, at indtægterne vil blive investeret i nye faciliteter, kontraktforlængelser og muligvis nye spillere.

Sky Sport Italia har tidligere meldt ud, at Bologna betaler 37,5 millioner kroner til FC Nordsjælland for den unge dansker, der scorede 22 mål i den forgangne Superliga-sæson.

- Bologna FC er min fremtid nu, og dem har jeg valgt, fordi de har fremlagt et projekt foran mig, og fordi de har fulgt mig i lang tid. De kender mig godt, og de tror på, jeg kan gøre en forskel for dem. Jeg kunne have valgt meget andet, men det er Bologna, der har givet mig den bedste fornemmelse og indtrykket af, at de ved, hvad de får i mig, siger Andreas Skov Olsen til FC Nordsjællands hjemmeside.

I Bologna-offensiven kan Andreas Skov Olsen nu se frem til en årsløn på knap seks millioner kroner, ligesom han kan glæde sig til at skulle spille sammen med den tidligere FCK-angriber Federico Santander, der kom til klubben sidste sommer.

Se også: International hæder til Superliga-komet

Andreas Skov Olsen scorede til 3-1 i gruppekamp ved U21-EM. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Andreas Skov Olsen scorede til 3-1 i gruppekamp ved U21-EM. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
 

Tidligere i transfervinduet bød også Sampdoria 37,5 millioner kroner for Skov Olsen, men det endte altså med at være Bologna, der stak af med den danske teenager, som FC Nordsjælland har oplevet stor interesse for.

- Lige nu har 20 klubber henvendt sig seriøst til os. Vi har aldrig oplevet noget lignende, lød det fra daværende FCN-sportschef, Carsten V. Jensen, i slutningen af juni, hvor også FC København blev meldt som en interesseret klub, ligesom Bordeaux, CSKA Moskva, RB Leipzig og flere tyrkiske klubber også skulle have blandet sig.

I Bologna følger Andreas Skov Olsen i fodsporene på fire andre danskere. Legendariske Harald Nielsen var med til at sikre klubbens seneste mesterskab tilbage i 1964, mens Axel Pilmark var anfører i klubben fra 1957 til 1959.

Også Ivan Jensen og i nyere tid Frederik Sørensen har spillet i Bologna, der sluttede sidste sæson som nummer 10.

FC Nordsjælland har nu solgt fire af klubbens profiler denne sommer, hvor også Victor Nelsson, Mads Valentin Pedersen og Karlo Bartolec har forladt klubben, ligesom sportschef Carsten V. Jensen har gjort det.

Harald Nielsen er det største fænomen nogensinde i Danmark, mener Joakim Jakobsen (Foto: Polfoto) Kendte På Zlatan-hylden: Harald var Laudrup x Seebach x Helmig

Bolognas hjemmeside hylder Harald Nielsen en sidste gang (Foto: Camilla Stephan) Italiensk fodbold - 12. aug. 2015 - kl. 11:46 Bologna mindes Guld-Harald: Farvel mester

Philip Billing topper lønhierarkiet på U21-landsholdet. Her tjekker Marcus Ingvartsen hans guldur i en hyggestund på spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Det store løntjek: Det tjener U21-drengene

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere