Overgår alle andre: Eriksen mest googlede person i Italien

Christian Eriksen overgår sportsstjerner og premierminister og er årets mest googlede person i Italien

Italienerne har søgt massivt på Eriksen. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters
Italienerne har søgt massivt på Eriksen. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters

Christian Eriksen har været en de mest omtalte personer i 2021.

Ikke kun i Danmark, hvor han topper listen over årets mest googlede personer.

Det gør han også i Italien, viser Googles oversigt over mest populære søgninger i støvlelandet i år. Globalt er Eriksen den mest googlede atlet foran blandt andre Tiger Woods og Simone Biles.

Eriksen, der kollapsede på banen i en landskamp mod Finland ved EM i sommer, er på kontrakt i den italienske storklub Inter.

Christian Eriksen skiftede til Inter fra Tottenham i januar 2020. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen skiftede til Inter fra Tottenham i januar 2020. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
 

Danskeren topper listen over mest googlede personer i Italien foran tennisspilleren Matteo Berrettini og landets premierminister, Mario Draghi.

På fjerdepladsen finder man en anden fodboldspiller i skikkelse af målmanden Gianluigi Donnarumma, der sammen med resten af det italienske landshold vandt EM i fodbold i 2021.

Bandet Måneskin, som har en dansk bassist og vandt det europæiske melodigrandprix i maj, er nummer fem.

Mens Eriksen altså er på lønningslisten i Inter, har han med al sandsynlighed spillet sin sidste kamp i Italien. I ligaen Serie A må man nemlig ikke spille med en pacemaker, som den Eriksen efter sit hjertestop fik indopereret.

Eriksen selv har endnu ikke meldt ud, om han vil fortsætte med at spille fodbold. I sidste uge kom det dog frem, at han holder formen ved lige ved blandt andet at selvtræne på OB's træningsanlæg i Odense.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.