Palermo-træner siger op via sms - præsidenten gad ikke besvare den

Så kører showet igen i Palermo, hvor Davide Ballardini har sagt op som træner i den sicilianske klub.

Zamparini er en farverig herre, der er vant til at træffe beslutninger (Foto: AP)
Zamparini er en farverig herre, der er vant til at træffe beslutninger (Foto: AP)

Hvis der er én person, som sætter sin hat, som han vil, må det sandt for dyden være Palermo-præsident Maurizio Zamparini. Endnu en træner er fortid i klubben, men denne gang har Zamparini ikke afskediget ham. Det har træneren i stedet selv gjort. Det siger Zamparini til Radio Action.

- I morges sendte Ballardini mig en besked, hvor han kategorisk afviste, at han ville træne holdet længere. Ærlig talt besvarede jeg ikke beskeden - jeg gav den videre til sportsdirektør Faggiano. Det er ikke første gang, han kører det show. Han opførte sig også underligt sidste år mod Verona (i en kamp, hvor han droppede førstekeeperen, Palermo vandt, men Ballardini ikke gad at juble og forlod stadion, red.), hvor han tog hjem efter kampen.

- Jeg anser ham som værende en god træner, men det er den person, han er. Jeg tror, han vil hjem ligegyldigt hvad. Måske er det af familiære årsager, men der er ingen konflikt med hverken mig eller Faggiano.

Zamparini blev spurgt, hvem der skulle erstatte Ballardini. I vanlig flamboyant Zamparini-stil blev der svaret følgende:

- En erstatning? Jeg vedkender gerne, Roberto De Zerbi (Foggia-træner, red.) interesserer mig rigtig meget. Han er en ung træner, som har en attraktiv og angribende spillestil. På den anden side er der en Edy Reja, som ville være en garanti for holdet. Jeg må tænke over det i to dage, og så beslutter jeg mig.

Dermed kommer Zamparini til at ansætte sin træner nummer 30, siden han overtog klubben tilbage i 2002.

Det sidste døgn: Her er de 40 varmeste transfer-navne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?