Pas på, FCM: Napoli sætter Fiorentina på plads

Napoli nedlagde førstepladsen i Serie A, Fiorentina, inden turen går til Heden

Det kører virkelig for Napoli i denne sæson. Kun den første kamp i Serie A mod Sassoulo er blevet tabt, og søndag eftermiddag blev det til en ny, flot sejr til syditalienerne.

Det skete mod førstepladsen i Serie A, Fiorentina. Med en 2-1-sejr fik Napoli dermed en stærk forprøve inden Europa League-kampen mod FC Midtjylland i Herning på torsdag.

Se også: Inter kædes sammen med Pione Sisto

Sejren kom efter en første halvleg, hvor der ikke blev givet meget fra begge hold, men lige fra første minut i anden halvleg så det pludselig meget anderledes ud. Her kunne Marek Hamsik finde en fremadstormende Lorenzo Insigne i dybden, og italieneren svigtede ikke.

Det gjorde Hamsik dog selv kort efter, da han kiksede voldsomt på en helt åben chance. Derfor var det også bittert for Napoli, at kroaten Nikola Kalinic løb napolitanernes forsvar over ende, og kunne udligne med 17 minutter igen.

Se også: Tiltrængt Juventus-sejr trods skræk-start

Det gad topangriberen fra Napoli, Gonzalo Higuain, dog ikke finde sig i. Derfor stjal han selv bolden fra en Viola-spiller få minutter efter. Den spillede han direkte videre til Mertens, der gav den til Higuain igen i en 1-2-kombination, hvorefter argentineren lagde bolden i mål.

Napoli er nu på fjerdepladsen i Serie A, og nu kun tre point efter Fiorentina, der beholder deres førsteplads. Den kan de dog miste, hvis det bliver til en Inter-sejr senere søndag, når de møder Juventus i Derby d' Italia.

0 kommentarer
Vis kommentarer