Pinlig opførsel: - Alle kan se, hvad der sker

Inter-træner Luciano Spalletti raser over Mauro Icardi, der igen var igen helt ude af truppen

Icardi og agentkonen Wanda Nara. Foto: Ritzau Scanpix
Icardi og agentkonen Wanda Nara. Foto: Ritzau Scanpix

Der har længe været drama i den norditalienske storklub Inter. På den ene side står stjerneangriberen Mauro Icardi, hans kone og agent Wanda Nara, mens arbejdsgiveren Inter med cheftræner Luciano Spalletti i spidsen er på den anden.

Efter et par måneders fravær stod den flamboyante skarpretter igen til rådighed, da Inter spillede afgørende brag om Champions League-pladserne i går mod Lazio. 1-0-nederlaget blev ikke kun en skuffelse for milaneserne som helhed, men også for Icardi, som endnu en gang måtte se til fra tribunen.

Se også: Konen i krig med klubben: Nu er der godt nyt til fansene

Inter-træner Luciano Spalletti er ikke klar til at give stjerneangriberen comeback. I stedet langede han ud efter den 26-årige bomber, der tilsyneladende har dovnet den på træningsbanen den forgangne uge.

- Hans tilbagevenden har været pinlig. Det er helt klart for alle at se, hvad der sker. Når han opfører sig på den måde, kan jeg kun se mod andre spillere, sagde den bitre Inter-træner efter gårsdagens kamp til Sky Sport Italia.

Artiklen fortsætter under billedet...

Inter-træner Luciano Spalletti. Foto: Ritzau Scanpix
Inter-træner Luciano Spalletti. Foto: Ritzau Scanpix
 

Senere har Icardis kone og agent Wanda Nara udtalt, at han er klar til at trække den blå-sorte trøje over hovedet igen.

- Mauro er helt fit, og nu er det bare træneren, der skal udtage ham. Han forbereder sig så godt som muligt og forventer at spille, siger hun i TV-showet Tiki Taka.

Icardi har ikke udtalt sig offentligt, siden han lavede et opslag på Instagram i slutningen af februar. Her efterspurgte han kærlighed og respekt fra klubbens side.

- Han støttede holdet tæt i går, og det er åbenlyst, at han ønsker det bedste for sine holdkammerater, men han er ikke tvunget til at lufte noget i offentligheden, tilføjer agenten.

Icardi og agentkonen har flere gange luftet et ønske om at søge væk - spanske Real Madrid og de italienske Juventus har været meldt interesseret.

Det åbenlyse ønske om at søge nye græsgange førte først til, at han fik frataget anførerbindet for godt seks uger siden. Siden da løb Icardi ind i, hvad nogle eksperter mente var en knæskade, mens andre spekulerede i ren spin fra angriberens og konens side.

Agenten, modellen, TV-værten og konen, Wanda Nara, og Mauro Icardi har dannet par siden 2014. Her lod Nara sig skille fra Icardis tidligere holdkammerat Maxi López, som sidenhen har beskyldt Icardi og Nara for at have en længere affære.

Til trods for alle kontroverserne er Mauro Icardi også Inter-topscorer i denne sæson med ni mål i 20 kampe. Argentineren har ikke været i aktion for klubben siden den 9. februar, da han og Inter vandt 1-0 mod Parma.

Se også: Voldsom anklage: AGF hackede AaB før gyserkamp

Se også: Zidane satte sønnike på - tæt på katastrofe

Fremtidens Brøndby handler om flere egenproducerede spillere på Superligaholdet, men det handler også om dyrere profiler i stil med Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan bliver fremtidens Brøndby

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere