Pirlo bliver cheftræner for dansker

Andrea Pirlo bliver cheftræner for Juventus' U23-hold, skriver Sky Sport Italia

Foto: Giorgio Perottino/Ritzau Scanpix
Foto: Giorgio Perottino/Ritzau Scanpix

Andrea Pirlo stoppede i 2017 karrieren og har siden arbejdet på sin trænerlicens. Nu har han også landet sit første trænerjob.

Ifølge Sky Sports Italia skal Pirlo fremover være cheftræner for Juventus' U23-mandskab, hvor Nikolai Baden Frederiksen huserer. Han får sin tidligere holdkammerat, Roberto Baronio, som assistent.

U23-holdet spiller i den tredjebedste række i Italien, Serie C.

Nu 41-årige Pirlo optrådte selv som spiller for Juventus fra 2011 til 2015. Han skiftede efterfølgende til New York City FC, hvor han også afsluttede karrieren.

Midtbanemaestroen er også kendt for sine ti sæsoner i AC Milan og sine mere end 100 landskampe for Italien, men det bliver altså i Torino, at Pirlo indleder sin trænerkarriere.

Sky Sports Italia skriver, at Juventus fremlagde tilbuddet for Pirlo allerede for et halvt år siden, men at han dengang havde brug for at overveje det.

5 kommentarer
Vis kommentarer