Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Pogba-flugter sender Juventus mod 9. sejr i træk

Paul Pogba og Sami Khedira scorede målene for Juventus, der vandt ude over Sampdoria i Serie A

Paul Pogba stod endnu en gang for en scoring, da Juventus slog Sampdoria 2-1. (Foto: AP/Carlo Baroncini)
Paul Pogba stod endnu en gang for en scoring, da Juventus slog Sampdoria 2-1. (Foto: AP/Carlo Baroncini)

10. jan 20:45 Sampdoria - Juventus

Serie AStadion: Luigi Ferraris, Italien Dommer: Paolo Silvio Mazzoleni
Sampdoria
1
2
Slut
Juventus

Fodboldklubben Juventus fortsætter sejrsstimen i Serie A, og klubben er efter søndagens 2-1-sejr ude over Sampdoria i Genoa kun to point efter førende Napoli.

Sejren var Juventus' niende i træk i ligaen, hvor klubben nu deler andenpladsen med Inter.

Paul Pogba bragte de seneste fire sæsoners mestre foran 1-0 efter cirka et kvarter.

Den franske midtbanestjerne tæmmede en fremlægning, inden han drejede rundt og helflugtede bolden i jorden, så den gik i mål næsten ude ved stolpen.

Se også: 16-årig målmandsfænomen hyldet for storslået redning

Anden halvleg var kun et minut gammel, da Juventus-topscorer Paulo Dybala fandt midtbanespilleren Sami Khedira med en god stikning.

Tyskeren fik møvet sig igennem og prikkede bolden i mål til 2-0.

Du kan se målet herunder:

Cirka 20 minutter inde i anden halvleg fik Sampdoria håb, da angrebsveteranen Antonio Cassano modtog en aflevering i straffesparksfeltet.

Han scorede med en god afslutning, der efterlod Gianluigi Buffon uden chance i Juventus-målet.

Kort før tid kom gemytterne i kog, da Sampdoria-forsvareren Niklas Moisander pådrog sig et direkte rødt kort.

Finnen slagtede den indskiftede Juventus-angriber Simone Zaza, der kom drønende med bolden i fuldt løb ved sidelinjen.

Se også: Brandvarm Higuain med forrygende solo-mål

Tidligere søndag mistede Inter førstepladsen til Napoli, der vandt 5-1 ude over Frosinone.

Inter skuffede selv ved at tabe 0-1 hjemme til Sassuolo.

Napoli fører Serie A med 41 point for 19 kampe, mens Juventus og Inter har 39 point.

Juventus havde blot 12 point efter de første ti runder, men mestrene er nu tæt på at have kontakt med den absolutte top.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen