- Prins Eriksen er blevet en anden

Christian Eriksens afløser kaldes 'kampens dårligste', og der er ros til danskerens indhop, så formentlig skal han tilbage i startopstillingen

Ved transferdeadline i februar gav landstræner Kasper Hjulmand sin vurdering af Eriksens situation

Eriksen-effekten: Mål på et minut

Christian Eriksen var for en sjælden gangs skyld bænket, da Inter mandag aften slog Atalanta med 1-0 i Serie A.

Men danskeren kom på banen i stedet for Arturo Vidal syv minutter inde i anden halvleg, og minuttet efter scorede Inter efter oplæg fra Eriksen.

Det er da også kun målmand Handanovic og målscorer Skriniar, der får bedre karakter end Eriksen i landets største sportsavis.

- Skal Vidal bruges til en fysisk kamp? Nej, ikke efter i går, for Eriksen er blevet en anden, lyder det i Gazzetta dello Sport, hvor Eriksen får 6,5 på en skala op til 10, og hvor Inter-spillerne ligger mellem fem og syv.

- En offensiv midtbanespiller, der ofrer sig selv med afgørende erobringer og samtidig inspirerer fremadrettet. Stod også for hjørnesparket til målet, lyder det videre.

Samtidig kåres afløseren Vidal til banens dårligste med et fem-tal.

- Conte må have tænkt på det fysiske sammenstød med Atalanta og valgte Vidal, men svaret var negativt. Mistede mange vigtige bolde og var et svagt led i kæden indtil udskiftningen, lyder det.

Vidal havde afløst Eriksen fra start, men var banens dårligste, vurderer Gazzettaen. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Vidal havde afløst Eriksen fra start, men var banens dårligste, vurderer Gazzettaen. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
 

Også i sportsavisens kampreferat nævnes Eriksen, hvor det lyder, at Eriksen manglede i første halvleg, hvor Inter ikke havde nok boldspillere, men at det åbnede op med det samme, han kom ind, og Inter fik målet.

- Anden halvleg var en kæmpe nærkamp, hvor prins Eriksen også blev omdannet til en arbejder, og Inter nu måske styrer mod mesterskabet, men det vil de kommende 12 kampe vise, lyder det.

Inter er med 12 kampe tilbage nu igen seks point foran Milan, mens der er 10 point ned til Juventus, der dog mangler en kamp.

Conte jubler over mål lige efter indskiftningen af Christian Eriksen. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Conte jubler over mål lige efter indskiftningen af Christian Eriksen. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
 

Træner Antonio Conte køber dog ikke, at de allerede har mesterskabet i lommen.

- Nej, her finder jeg kun 40 euro, griner træneren.

- Men konkurrenterne havde allerede vundet og var kommet tættere på, så vi følte et vist pres, og det vil stige mere og mere.

- Vi stod også over for et Atalanta-hold, der tager point fra alle de store hold, men vi tog en vigtig sejr mod et hold, der kunne have været et problem i kampen for mesterskabet, men som nu er 13 point efter, siger Conte.

Joakim Mæhle over for Alexis Sanchez. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Joakim Mæhle over for Alexis Sanchez. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
 

Joakim Mæhle spillede hele kampen som venstre wingback for Atalanta og får ligesom Eriksen karakteren 6,5 i Gazzetta dello Sport.

- Kontinuerlig fremdrift, god til at støtte holdet, stærkt hoved mentalt, lyder det om Mæhle, der kom til fra belgiske Genk i vinter.

Atalanta spiller allerede fredag hjemme mod Spezia, mens Inter først søndag skal på udebane mod Torino, og her ligner Eriksen igen en spiller til startopstillingen.

Fodboldfans med smart trick: - Så lækkert mand

TV2 jubler over vilde seertal: - Fantastisk

Skandaløse billeder: - Ingen har ret til at slå børn

Indhentet af fortiden: Se FCK-beskeden