Raser over sine spillere: - Jeg spiser dem levende

Claudio Ranieri var mildest talt ikke i godt humør, efter at Sampdoria lørdag tabte 5-1 til Lazio

Ciro Immobile klaskede et hattrick ind i lørdagens kamp mod Sampdoria. Her banker han læderet ind mod Celtic i Europa League. Video: Discovery

Lazio rundbarberede lørdag Sampdoria, da hovedstadsklubben sikrede sig en ydmygende sejr på hele 5-1.

Sampdorias træner, legendariske Claudio Ranieri, havde inden kampen truet med, at hvis ikke hans spillere var fuldt fokuserede fra kampens start, så ville han spise dem levende.

Og den trussel har Ranieri bestemt tænkt sig at føre ud i livet, efter den præstation, han overværede i dag.

- Jeg putter noget olie, salt og peber på dem i aften, og spiser dem levende, sagde Ranieri til Sky Sport Italia.

- Det var ikke bare, at vi ikke vandt første- eller andenboldene - vi vandt heller ikke den tredje eller fjerde bold. Vi var utroligt sløve, vi reagerede ikke hurtigt nok og spillede simpelthen ikke som et hold. Det er den dårligste præstation, jeg har set, siden jeg ankom til klubben.

Den tidligere Premier League-vinder var på ingen måde tilfreds med sit Sampdoria-mandskab i nederlaget til Lazio. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Den tidligere Premier League-vinder var på ingen måde tilfreds med sit Sampdoria-mandskab i nederlaget til Lazio. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Ranieri havde dog overskud til at rose modstanderen.

- Lazio fortjener alverdens kredit. De var godt forberedte og nød at spille deres fodbold. Vi var bare ikke til stede, lød det fra Ranieri.

- Det bør i teorien være en lettere opgave for mig i næste uge, fordi spillerne bør være mere opsatte på at rette op det her i næste uge, og bevise, at dette ikke er det rigtige Sampdoria.

FCK har ikke budt på angriberen Patryk Klimala, skriver klubben på deres Twitter-profil. Foto: Jens Dresling FC København FCK med sjælden udmelding: Vi har ikke budt på ham

Brøndby-fans blev overfaldet og røvet efter klubbens kamp mod FC København i Parken 12. august 2018. Foto: Anthon Unger. Sport og Spil Brøndby-fans tæsket og ydmyget: - De var på rov

Wahid Faghir er blot 16 år gammel, men nu på kontrakt i Vejle. Han forventes dog at blive solgt enten i dette transfervindue eller til sommer. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Udlandet spærrer øjnene op: Jagter Danmarks nye stortalent

4 kommentarer
Vis kommentarer