Rødglødende: Det er uacceptabelt!

Armeneren Henrikh Mkhitaryan har ikke bedt Arsenal om at sælge ham, slår spillerens agent fast

Henrikh Mkhitaryan har været udlejet fra Arsenal til Roma i denne sæson, og forleden kunne man læse i italienske Corriere dello Sport, at armeneren ønskede at blive i den italienske hovedstad.

- Min tid i London er forbi. Jeg håber, at I lykkes med at finde en aftale med Rom, fordi mit ønske er at blive, skulle Mkhitaryan ifølge avisen have meddelt Arsenal.

Men avisen historie er der et problem med: Mkhitaryan har nemlig ikke meddelt noget til Arsenal. Det slår spillerens agent, Mino Raiola, fast i et opslag på Twitter.

- Mkhitaryan har ikke sendt nogen beskeder til Arsenal. Især i disse tider er fake news helt og aldeles uacceptabelt, skriver superagenten.

Selvom Henrikh Mkhitaryan altså ikke har anmodet om at blive solgt fra Arsenal, kan han dog ende i Roma. Ifølge flere medier er Roma interesserede i den armenske offensivspiller, der heller ikke ser ud til at have en fremtid i Arsenal.

I denne sæson har Mkhitaryan, 31 år, spillet 20 kampe for Roma med seks mål og fire oplæg til følge.

Se også: Medie: Jagtet af Real Madrid

Se også: Storklubber slikker sig om munden: Nu er disse stjerner gratis

Den unge nordmands agent er blevet godt tosset på Manchester United. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix Premier League - 30. dec. 2019 - kl. 19:30 Stjerne-agent tosset på United: - Skuffende!

1 kommentar
Vis kommentarer