Roma og Napoli slipper ikke Juve

Både nummer to og tre i Serie A, Roma og Napoli, vandt deres kampe i dag, og dermed holder de nogenlunde snor i Juventus

Napolis Manolo Gabbiadini fejrer sit mål til 2-0. (Foto: AP)
Napolis Manolo Gabbiadini fejrer sit mål til 2-0. (Foto: AP)

Der er ingen tvivl om, hvem der er topholdet i Italien. Juventus fører Serie A med syv point ned til Roma, og fire point efter følger Napoli, men de to sidstnævnte vandt begge i dag og bevarede den flig af mesterskabsspænding, der måtte være tilbage.

Roma var på besøg i Cagliari, og efter 38 minutter bragte Adem Ljajic planmæssigt romerne foran, og da Leandro Paredes udbyggede føringen fem minutter før tid, lignede det en sikker udesejr. Cagliari nåede lige at reducere ved Paul-Jose Mpoku fire minutter inde i overtiden, men da var det for sent.

Se også: Juventus overvandt Milans mini-comeback

I Syditalien stod Napoli ikke tilbage for Roma, og rækkens nummer tre vandt over nummer 12, Udinese. Sejren kom i hus efter med 3-1 og blev grundlagt allerede i det 8. minut, da Marek Hamsik bragte hjemmeholdet foran.

Efter 21 minutter var Hamsik oplægger for Manolo Gabbiadinis 2-0-scoring, inden Cyril Thereau reducerede seks minutter senere. Selvsamme Thereau scorede dog selvmål seks minutter inde i anden halvleg, og dermed sørgede Roma og Napoli for en uændret top tre i Serie A, efter Juventus slog AC Milan med 3-1 i går.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere