Ronaldo fik en lang næse: Så eksploderede hans søster i raseri

Cristiano Ronaldos to søstre mener, at Cristiano Ronaldo burde være kåret til verdens bedste igen

Cristiano Ronaldo burde have været kåret til verdens bedste spiller mandag aften, mener hans søstre. Foto: Ritzau/Scanpix/MARCO BERTORELLO
Cristiano Ronaldo burde have været kåret til verdens bedste spiller mandag aften, mener hans søstre. Foto: Ritzau/Scanpix/MARCO BERTORELLO

For første gang i 10 år gik Ballon d'Or ikke til enten Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo. I stedet vandt kroatiske Luka Modric prisen som verdens bedste fodboldspiller i 2018, og det er ikke en beslutning, der vækker begejstring i Cristiano Ronaldos lejr.

Ronaldo selv kan ikke tillade sig at sige noget grimt om vinderen, der endda er hans tidligere holdkammerat fra Real Madrid-tiden. Hans ene storesøster, 45-årige Elma Aveiro raser dog på Instagram, hvor hun har lagt et foto op af brormand med et tidligere Ballon d'Or-trofæ og så ledsaget af en skarp tekst.

- Desværre er det den verden, vi lever i. Rådden og fyldt med mafia og forpulede penge. Men jeg vil hellere se retfærdighed, og Guds kraft er langt større end denne forrådnelse, og han fejler ikke, lyder det.

Også Ronaldos anden storesøster, 41-årige Katia, raser over valget af Modric, der også var et fravær af Ronaldo.

- Bedste fodboldspiller i verden...for alle, der forstår fodbold, skriver hun og bruger også et foto af Ronaldo.

Udmeldingerne får delte reaktioner med på vejen. Der er både følgere, der skriver, at de skal tage nederlaget, for sådan er sport, mens andre mener, at de har ret, og Cristiano var den fortjente vinder.

I et interview med France Football, der står bag prisen, slår Modric fast, at selvom han har vundet, så er han slet ikke på samme niveau som de to superstjerner fra henholdvis Barcelona og Juventus.

- Historien vil vise, at en kroat, en spiller fra et et lille land, vandt Ballon d'Or efter Cristiano og Messi, som er to spillere på et helt andet niveau. Ingen har ret til at sammenligne sig selv med dem. De er de bedste i fodboldens historie. At komme efter de to er utroligt, men jeg tænker ikke ét sekund på, at det er ovre for dem, siger Luka Modric.

Modric glæder sig over sammenligningerne med den tidligere Barcelona-stjerne Johan Cruyff.

- At man sammenligner mig med ham er en uhyre ære. Han var en fremragende spiller og en helt vildt dygtig træner. Jeg havde nummer 14 i Tottenham og på landsholdet pga ham, da nummer 10 ikke var en mulighed, fortæller Modric.

Artiklen fortsætter under billederne

Modric og familien med beviset på, at kroaten er valgt til verdens bedste 2018. Foto: Ritzau Scanpix / Franck Fife
Modric og familien med beviset på, at kroaten er valgt til verdens bedste 2018. Foto: Ritzau Scanpix / Franck Fife

Cristiano Ronaldo har tidligere haft familien med til kåringer, men denne gang vandt han altså ikke. Foto: AP
Cristiano Ronaldo har tidligere haft familien med til kåringer, men denne gang vandt han altså ikke. Foto: AP

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Foreløbig har hverken Ronaldos mor Dolores eller hans spanske kæreste Georgina Rodriguez kommenteret kåringen.

Cristiano Ronaldo sluttede som nummer to i årets kåring, men med 476 point var han langt fra Luka Modric og hans 753, mens Antoine Griezmann havde 414 point på tredjepladsen.

Cristiano Ronaldo vandt Ballon d'Or både i 2008, 2013, 2014, 2016 og 2017, mens Lionel Messi har vundet i de øvrige år siden 2007, hvor Kaka vandt prisen som den seneste foruden Ronaldo og Messi.

Anklagerne om voldtægt mod Cristiano Ronaldo danner nu baggrund for en ny småkage. Foto: Ritzau/Scanpix/MASSIMO PINCA Italiensk fodbold - 21. okt. 2018 - kl. 21:16 Raser over usmagelige voldtægtskager: - Tror ikke mine egne øjne

Luka Modrić havde et forrygende VM med Kroatien, og mandag blev han så kåret som årets vinder af Ballon d'Or. Foto: AP Intl. fodbold - 4. dec. 2018 - kl. 16:43 Dansk tv-vært undrer sig: - Ikke særlig stor værdi

Ada Hegerberg er den første kvindelige vinder af Ballon d'Or. Foto: AP Intl. fodbold - 4. dec. 2018 - kl. 08:56 Gallashow rystede hele verden: Nu taler hun om vært-skandalen

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

Se også: Se Cristiano-fotoet: Stjernens diller stjæler billedet

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen