Ronaldo lever i vild luksus

Cristiano Ronaldo har betalt i dyre domme for sin imponerende yacht

Sådan ser det blandt andet ud, når Ronaldo sammen med sin kæreste slapper af på den dyre yacht. Foto: Ross/Ritzau Scanpix
Sådan ser det blandt andet ud, når Ronaldo sammen med sin kæreste slapper af på den dyre yacht. Foto: Ross/Ritzau Scanpix

Den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo lever et luksuriøst liv, når han ikke er i aktion på fodboldbanen.

I hvert fald hvis man tager et kig på den 35-årige portugisers milliondyre yacht, som han nu viser frem for resten af verden.

Yachten, der er af modellen Azimut Grande, er på hele 88 fod, hvilket svarer til omkring 27 meter. Ronaldo købte sit vidunder sidste sommer.

Ifølge The Sun har den femdobbelte Ballon d'Or-vinder måttet slippe hele 5,5 millioner pund (45 mio. kr.) for at få fingrene i den luksuriøse yacht.

Her tilbringer Cristiano Ronaldo meget af tiden sammen med sin kone, Georgina Rodriguez, og parrets fire børn. Og det kan man godt forstå, når man ser familiebillederne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Denne imponerende yacht tilhører Cristiano Ronaldo. Shutterstock
Denne imponerende yacht tilhører Cristiano Ronaldo. Shutterstock

Herlighederne indeholder nemlig blandt andet fem store soveværelser og hele seks badeværelser, mens der også er store områder med rigeligt plads til at sig.

Desuden kan man også finde en stor luksuriøs lounge på derudover et stort køkken, så de besøgende gæster kan blive serviceret efter alle kunstens regler.

Sidst men ikke mindst kan man også smide benene op og nyde det gode vejr. For går man ud under åben himmel, er der nemlig en gigantisk terrasse med en masse sofaer. Og her kan man jo passende nyde en lækker drink eller lignende.

Se den vilde yacht her:

1 af 8  Fotos: Azimut Yacht
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 

Vild milepæl
Der er nok heller ingen tvivl om, at det ikke ligefrem er penge, Cristiano Ronaldo mangler i sit liv. Tidligere på året rundede han nemlig en vanvittig milepæl som blot den tredje sportsudøver i historien.

For Cristiano Ronaldo har i løbet af sin karriere tjent så mange penge, at han er den første spiller i historien, der har tjent en milliard amerikanske dollars (ca. 6,5 milliarder danske kroner).

Det skrev mediet Forbes tidligere på året. Mediet, der hvert år opgør, hvilke sportsatleter som har tjent flest penge det seneste år.

På banen taler portugiserens præstationer også sit tydelige sprog. Han har vundet prisen som verdens bedste fodboldspiller hele fem gange.

I denne sæson har Juventus-angriberen lavet hele 31 mål i Serie A. Det er dog ikke nok til at indtage titlen som topscorer i ligaen, da Ciro Immobile fra Lazio har nettet 35 gange.

 

Se også: Kun én overgår Victor Nelsson - i hele verden

Se også: Krisen kradser: Dansk hold risikerer konkurs

Se også: Danske EM-værtsplaner risikerer at gå i vasken

147 kommentarer
Vis kommentarer