Ronaldo og Mourinho kan genforenes i sensationelt comeback

Hvis det står til Cristiano Ronaldo, skal José Mourinho tilbage til italiensk fodbold og genforenes med sin landsmand i Juventus

Cristiano Ronaldo vil angiveligt have José Mourinho til Juventus Foto: Andres Kudacki/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo vil angiveligt have José Mourinho til Juventus Foto: Andres Kudacki/Ritzau Scanpix

José Mourinho slog for alvor sit navn fast som en af verdens bedste trænere, da han førte Inter til The Treble i 2010.

Portugiseren ryddede bordet ved at vinde både Serie A, Coppa Italia og Champions League, og hvis det står til Cristiano Ronaldo er det tid til et comeback i italiensk fodbold for Mourinho. Denne gang i Juventus, der mangler en chef efter afskedigelsen af Max Allegri.

Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

José Mourinho har været klubløs siden bruddet med Manchester United i december sidste år. I mellemtiden har han blandt andet ernæret sig som ekspert hos forskellige tv-stationer.

Artiklen fortsætter under billedet..

José Mourinho og Cristiano Ronaldo arbejdede sammen i Real Madrid fra 2010 til 2013. Foto: Daniel Ochoa de Olza/Ritzau Scanpix
José Mourinho og Cristiano Ronaldo arbejdede sammen i Real Madrid fra 2010 til 2013. Foto: Daniel Ochoa de Olza/Ritzau Scanpix

Ifølge avisen har Cristiano Ronaldo talt varmt om sin landsmand, selvom bølgerne flere gange gik højt, da de begge var i Real Madrid fra 2010 til 2013 - og der plejer trods alt at blive lyttet, når portugiseren åbner munden.

I marts fortalte Mourinho følgende til beIN Sports:

- En af de spillere, som jeg har et fantastisk forhold til, spiller for et hold, og han sagde til mig 'Du burde komme hertil næste sæson'.

- Jeg svarede, at de ikke elsker mig, og så sagde han 'Du vinder tre kampe, og så vil de begynde at elske dig', forklarede Mourinho uden at sætte navn på pågældende spiller.

Spørgsmålet er, om ledelsen rent faktisk har planer om at følge Ronaldos råd.

Favoritten til jobbet skulle ifølge La Gazzetta dello Sport være Lazios Simone Inzaghi, mens også Siniša Mihajlović, Chelseas Maurizio Sarri og Tottenhams Mauricio Pochettino skulle være varme emner.

Artiklen fortsætter under billedet..

 

Udover tiden i Manchester United har José Mourinho en fortid i Porto, Inter, Chelsea og Real Madrid. Med de to førstnævnte vandt han Champions League i 2004 og 2010, og det er nok særligt de triumfer, der får vicepræsident Pavel Nedved, sportsdirektør Fabio Paratici og resten af Juventus-ledelsen til at slikke sig om munden.

Mens 'den gamle dame' skovler italienske mesterskaber hjem hvert eneste år, kniber det gevaldigt med at få Champions League-trofæet til Torino.

Ikke siden 1996 har Juventus vundet verdens største klubturnering. I 2015 og 2017 tabte man finalen til henholdsvis Barcelona og Real Madrid, og i denne sæson blev kvartfinalen endestationen, da Ajax sensationelt vandt samlet 3-2.

Ifølge Pavel Nedved, der fungerer som vicepræsident og har en fortid på klubbens midtbane, har Juventus dog ikke travlt med at finde Allegris afløser. Og beslutningen er ikke taget endnu.

- Der vil være nogle evalueringer. Vi har ikke travlt, og vi kan tage vores tid.

- Indtil videre har vi kun evalueret, hvad vi skulle gøre med Massimiliano (Allegri, red.), så vi har ikke kontaktet andre trænere. Vi har idéer – inklusiv nogle ganske bestemte – men vi har endnu ikke truffet nogen beslutning, siger Pavel Nedved.

Naturligvis uden at kommentere nogen af ovenstående navne.

Pavel Nedved under Champions League-finalen i 2017, som Juventus tabte til Real Madrid. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
Pavel Nedved under Champions League-finalen i 2017, som Juventus tabte til Real Madrid. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
 

Se også: Var verdens dyreste: Nu ryger han ud på røv og albuer

Se også: Fyret fra landsholdet og klubben: Mister millioner

- Når man spiller mod de store hold, er det fedt. Det er dem, jeg gerne vil måle mig med, så jeg skal vise, at jeg kan være på niveau med dem. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Hjemme hos Braithwaite: Ronaldos hus var også ledigt

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere