Ronaldo runder utrolig milepæl

Radja Nainggolan scorede et drømmemål for Inter, men Cristiano Ronaldo udlignede for Juventus i Serie A og scorede sit klubmål nummer 600

Cristiano Ronaldo scorede mål nummer 600 på klubplan. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo scorede mål nummer 600 på klubplan. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Juventus er allerede kåret som italiensk mester, men holdet skrabede endnu et point til sig lørdag aften.

Her var Juventus på besøg hos Inter, som kom foran 1-0, men Juventus udlignede ved Cristiano Ronaldo, og så endte det 1-1.

Målet betyder, at Cristiano Ronaldo runder en utrolig milepæl. Scoringen var nemlig nummer 600 fra portugiseren, hvis man udelukkende regner mål scoret på klubplan med.

Kongestol til en målkonge... Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Kongestol til en målkonge... Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Med det uafgjorte har Juventus 88 point med fire runder tilbage og 21 point mere end Napoli.

Inter nåede op på 62 point på tredjepladsen, der giver adgang til Champions League.

Inter kom foran efter blot syv minutter på et drømmemål af Radja Nainggolan.

Inter tog et hjørnespark, og Juventus clearede bolden ud af feltet.

Her tæmmede Matteo Politano bolden med brystet og sendte den videre til Nainggolan, uden at bolden endnu havde rørt græstæppet.

Belgieren kom stormende til og bragede bolden i mål på en helflugter.

Føringen holdt til pausen, men efter en times spil ville Cristiano Ronaldo også lege med.

Portugiseren var arkitekten bag et angreb, hvor han drev bolden frem og til sidst hamrede igennem inde i feltet.

Bolden bragede i mål, og mesterholdet udlignede til 1-1.

Formel 1 - 27. apr. 2019 - kl. 20:56 Rent kaos: Romain var i chok

Se også: Skriver historie: Dansker til legendarisk klub

Se også: Kæmpe øretæve til Mikkel Hansen

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

52 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere