Ronaldo taber finale

En flot helflugter fra Senad Lulic blev vital, da Lazio slog Juventus i italiensk Super Cup

Foto: Guiseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Foto: Guiseppe Cacace/Ritzau Scanpix

For anden gang på tre år og for femte gang i historien kan Lazio kalde sig vinder af den italienske Super Cup.

Det blev en kendsgerning, da Rom-klubben med cifrene 3-1 slog ellers altdominerende Juventus, der har vundet stort set alt i Italien i en årrække.

Kampen blev såmænd spillet i oliestaten Saudi-Arabien, hvorfor spillernes navne på ryggen i dagens anledning var skrevet på arabisk.

Lazio fik også den bedste start på titelkampen, da Luis Alberto efter et kvarter satte bolden i nettet efter et godt angreb.

Juventus dominerede derfra i jagten på udligning, og den kom få sekunder før pausen.

Cristiano Ronaldo afsluttede kvalificeret fra 20 meter, og da keeper Thomas Strakosha blot kunne halvklare forsøget, var formstærke Paulo Dybala hurtigt over riposten, som han sendte i det tomme mål til 1-1.

Kampens 2-1-scoring faldt efter et spektakulært mål i det 73. minut. Marco Parolo fandt Senad Lulic, der med en helflugter sparkede bolden i målhjørnet til 2-1.

Juventus angreb flittigt for at udligne i slutfasen, og i tillægstiden fik favoritten frispark lige uden for feltet.

Dybala sparkede lige ind i muren, og i stedet satte Lazio et kontraangreb i gang. Efter en misbrugt friløber fik Lazio frispark en meter uden for feltet, mens Juventus' Rodrigo Bentancur blev udvist for sit andet gule kort.

Kort efter viste Danilo Cataldi større træfsikkerhed fra distance. Han sparkede bolden på undersiden af overliggeren og ind i mål, og så kunne Lazio-jublen bryde løs.

Banen blev invaderet af glade holdkammerater og trænere, og dommeren satte aldrig kampen i gang efterfølgende.

Nul Superliga-mål og en ærgerlig afslutning i FCK. Desværre fik Stig Tøfting ret i sin forudsigelse om Nicklas Bendtner. Foto: Jens Dresling Stig Tøfting - 22. dec. 2019 - kl. 15:18 Trist Tøffe: - Desværre fik jeg ret om Bendtner

Foto: Shutterstock - Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde Sport og Spil Vildt sports-år i vente: Her er den billigste tv-løsning

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere