Ronaldos vilde krav: Ønskeliste til milliarder

Cristiano Ronaldo har afleveret en svinedyr indkøbsliste til Juventus-ledelsen

Denne vej ind. Ronaldo vil have nye holdkammerater i Juventus. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Denne vej ind. Ronaldo vil have nye holdkammerater i Juventus. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Da Juventus før den forgangne sæson hentede Cristiano Ronaldo i Real Madrid var det selvfølgelig på grund af portugiserens evner på fodboldbanen. Herunder hans ukuelige vindermentalitet.

Men Ronaldo har åbenbart også en finger med i spillet, når det kommer til planlægningen uden for banen i Torino. Ifølge tyske Bild har ledelsen i Juventus taget stjernespilleren med på råd, når det kommer til sommerens transferstrategi.

Cristiano Ronaldo har altid plads til mere sølvtøj. Nu kræver han storindkøb i Juventus for at vinde Champions League. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har altid plads til mere sølvtøj. Nu kræver han storindkøb i Juventus for at vinde Champions League. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
 

Det fortryder Agnelli-familien og sportsdirektør Fabio Paratici måske nu. For det er noget af en ønskeseddel, Ronaldo har afleveret til Juve-toppen. Men ifølge portugiseren er det nødvendigt med en større udskiftning i truppen, hvis Juventus skal vinde Champions League i den kommende sæson.

Og pokalen med de store ører er selvfølgelig målet, når man hedder Cristiano Ronaldo.

Derfor har portugiseren altså afleveret en ønskeseddel til en værdi af intet mindre end 3,7 milliarder kroner...

Artiklen fortsætter under billedet.

Paul Pogba er øverst på Ronaldos liste. Foto: manchester United via Getty Images
Paul Pogba er øverst på Ronaldos liste. Foto: manchester United via Getty Images
 

Den dyreste mand på listen er Paul Pogba, som i sig selv forventes at koste omkring en mia. kr. Men også stjerner som Kalidou Koulibaly og Sergej Milinkovic-Savic trækker godt op.

Ronaldo er dog ifølge Bild ikke fuldstændig ublu, så han forventer ikke, at alle ni spillere på nedenstående ønskeliste kommer til Juventus. Blot hovedparten...

Ronaldos ønskeliste:

Paul Pogba (Manchester United, 1 mia. kr.)

Merih Demiral (Sassuolo, 112 mio. kr.)

Kalidou Koulibaly (Napoli, 560 mio. kr.)

Federico Chiesa (Fiorentina, 450 mio. kr.)

Kieran Trippier(Tottenham, 262 mio. kr.)

Sergej Milinkovic-Savic (Lazio, 485 mio. kr.)

Dani Ceballos (Real Madrid, 225 mio. kr.)

Agustín Almendra (Boca Juniors, 112 mio. kr.)

Tanguy Ndombélé (Olympique Lyon, 485 mio. kr.)

Hvad sker der på Herning-egnen til sommer? Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FC Midtjylland & Sønderjyske

Se også: Stjernen fik huen: Havde speciel gave til læreren

Se også: Officielt: Storklub klar med ny træner

Se også: Fyret i Chelsea: Nu scorer han stort job

 

 

59 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere