Annonce:
Annonce:

Rygterne svirrer: - Det er ikke skidesmart

Den italienske sportspresse har frådende kastet sig over Juventus' angivelige interesse i Joakim Mæhle, men det vil ikke være et smart træk at tage til storklubben, vurderer TV 2 Sports kommentator Kenneth Hansen

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Fodbold

- Han er bedst, når han ikke har for mange defensive pligter, men det kommer han aldrig til at slippe for i Italien og slet ikke under Massimiliano Allegri i Juventus. På landsholdets vegne vil det ikke være et skidesmart skifte.

Kenneth Hansen, der er vært på Mediano og kommenterer Serie A-kampe på TV 2 Sport, er klar i mælet om Joakim Mæhles fremtid, og den bør ikke ligge i Juventus, hvor han rygtes til af talrige italienske medier.

Siden november er forbindelsen mellem landsholdsbacken og storklubben taget til i styrke, men spørgsmålet er, hvad Juventus lige nu ser i Mæhle, som for det første kæmper med træner Gian Piero Gasperini i Atalanta.

Og for det andet er han netop vendt hjem fra et ganske forfærdeligt VM.

Annonce:

- Hvis Juventus virkelig gerne vil have Joakim Mæhle, så er det ikke Atalanta-Mæhle, de køber. Det kan kun være den Mæhle, vi kender fra landsholdet, når man ser bort fra hans tre kampe i Qatar, vurderer Kenneth Hansen.

- Jeg er vildt overrasket og forbavset over de her rygter, som jo er over det hele i den italienske presse. For præstationerne i Atalanta berettiger ham desværre ikke til et skifte til Juventus.

- Det er noget, der har luret i kulissen i et stykke tid. Juventus har deres to brassere på de to backs (Danilo og Alex Sandro, red.), og så er der Mattia De Scigilo. Er det nok kvalitet for Juventus? Nej, det er det formentlig ikke. Gør Joakim Mæhle kvaliteten bedre? Nej, det tror jeg ikke.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Mens Mæhle gjorde sig klar til VM-skæbnekampen mod Australien i slutningen af november, skrev La Gazetta dello Sport, at Juventus lukrerede på at leje danskeren med en købsoption på 15 millioner euro - svarende til lidt over 110 millioner kroner.

Annonce:

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er situationen omkring Joakim Mæhle uændret. Han er Atalanta-spiller, men han har også selv åbnet op for, at han skal et sted hen, hvor spilletiden er mere kontinuerlig.

Afklaringen mod det kan meget vel først starte i løbet af januar, når transfervinduet er kommet ordentligt i gang. Om det bliver i Juventus eller i en helt anden klub, vil tiden vise.

I sommer bekræftede Gasperini, at danskeren kiggede efter andre muligheder.

- Den nuværende trup er ikke den, jeg ønskede. Hateboer (Hans, red.), Mæhle (Joakim, red.) og Boga (Jeremie, red.) brugte dagen på deres telefoner, hvor de ventede på at skifte andetstedshen, fortalte han.

Joakim Mæhle kom til Atalanta fra KRC Genk i starten af 2021, og han har sidenhen spillet 74 kampe.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Joakim Mæhle, men det har ikke været muligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: