Så skete det igen

Christian Eriksen blev pillet ud, da Inter nåede op på ti sejre i træk i Serie A

Inter kom onsdag et skridt nærmere mesterskabet i Serie A.

Milano-klubben nåede op på ti ligasejre i træk, da Sassuolo på San Siro blev slået med 2-1.

Mens det altså er blevet til en masse sejre, har Inter ikke ligefrem kørt modstanderne over på det seneste. De seneste seks kampe er således endt med etmålssejre.

Inter ligger på førstepladsen med 71 point, 11 flere end lokalrivalerne fra AC Milan har på andenpladsen.

Romelu Lukaku strålede igen, da Inter vandt over Sassuolo. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Romelu Lukaku strålede igen, da Inter vandt over Sassuolo. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
 

Juventus sprang onsdag op på tredjepladsen med en sejr på 2-1 over Napoli. De forsvarende mestre har 59 point, 12 færre end Inter.

Christian Eriksen havde igen fået plads i Antonio Contes startopstilling onsdag. Danskeren kunne allerede efter cirka ti minutter se Romelu Lukaku heade Inter foran. Belgieren vinklede bolden i mål efter et indlæg af Ashley Young.

Eriksen blev igen pillet ud før tid af cheftræner Antonio Conte, der udskiftede danskeren efter en lille time.

Lidt efter scorede Inter til 2-0. Romelu Lukaku var igen involveret - denne gang som oplægger. Angriberen blev sendt afsted på en omstilling og fandt Lautaro Martinez, der efter en dribling køligt fordoblede føringen.

Hamed Traore sørgede for en spændende afslutning, da han reducerede til 1-2 i 85. minut, men mere blev det altså ikke til for gæsterne.

Igen måtte Christian Eriksen forlade banen før tid. Foto: Ritzau Scanpix
Igen måtte Christian Eriksen forlade banen før tid. Foto: Ritzau Scanpix
 

Eriksen i vild stime: 'Hvorfor ændre?'

Angriber Zlatan: 'En elendig kujon'

Flået ud igen