Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Så skete det: Legenden forlader storklub

Gianluigi Buffon har netop annonceret sit farvel til Juventus - nu står storklubberne i kø for at gafle den 40-årige rekordholder

17 år er dog immervæk en sjat, så det er langt fra hvem som helst, der netop denne torsdag har annonceret, at tiden i Juventus er slut.

Gianluigi Buffon. 40 år – og selve inkarnationen af tårevædet, emotionel kampgejst, uanset om klubben eller det italienske landshold har vundet eller tabt.

Buffon er simpelt hen en af Italiens – og klodens – højst elskede spillere og manden, der i den grad kan synge igennem på den italienske nationalhymne.

Legenden har her til formiddag på en pressekonference kl. 11.30 fortalt, at karrieren i klubben stopper efter næste kamp på lørdag, når Juventus spiller hjemme mod Hellas Verona på Allianz Stadium.

- Jeg vil være evigt taknemmelig. Alle de følelser, der løber gennem mig nu, er resultatet af en fantastisk karriere. Jeg har altid forsøgt at gøre mit bedste, og dette er den bedste måde at slutte dette fantastiske eventyr, sagde Buffon.

Så skulle man jo tro, at med 40 er manden om end ikke fed – så færdig. Men nej.

Der spekuleres livligt i de italienske rygte-kontorer, hvor karrieren fortsætter, og det er ikke lokale serieklubber og firmahold, der bringes i spil.

Se også: Åbenmundet stjerne udelukket fra VM: Nu stopper han

Klubber som Real Madrid, PSG og Liverpool meldes interesserede i den adrætte 40-årige, der har rekorden for flest landskampe for Italien. En bagatel af 176 gange har han vogtet buret for de azurblå.

Imponerende. Men faktisk ret vildt, hvis karrieren i den alder fortsætter i en storklub uden for Italiens grænser.

- Lørdag bliver min sidste kamp for Juventus. Det er det rigtige tidspunkt. Jeg har altid frygtet, at jeg en dag skulle annoncere slutningen på min lange rejse med Juventus, fordi jeg havde passeret toppen. Det er dog ikke tilfældet, sagde ’Gigi’ Buffon på dagen, da den gamle mand sagde farvel til den gamle dame.

Dermed siger legenden bestemt ikke farvel til karrieren, kun til klubben, han vandt ni mesterskaber med og loyalt fulgte på straf-turen ned i næstbedste række efter den italienske dommerskandale i 2006. Han og Italien missede som bekendt VM i Rusland i playoff-kampene mod Sverige, men han har immervæk deltaget i fem VM-slutrunder. Hidtil…

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Med sine to frisparksmål for Tottenham har Christian Eriksen bevist sin verdensklasse i netop den disciplin, mener den danske dødboldkonge Lars Højer (Foto: All Over Press) Sport og Spil I frisparks-skytternes maskinrum: Derfor er Eriksen ren verdensklasse

Elegantieren Andrea Pirlo runder i perfekt balance Romas Francesco Totti. Foto: AP/Massimo Pinca Sport og Spil Fodboldens Mr. Cool: Paradokset Pirlo

Et smukt øjeblike: Buffon på grådens rand

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen