Scorer selvmål i drama

Ismael Bennacer og Zlatan Ibrahimovic scorede de afgørende mål, da AC Milan knebent slog Bologna

Zlatan Ibrahimovic fik scoret i begge ender. Foto: Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic fik scoret i begge ender. Foto: Ritzau Scanpix

Kampen bølgede kaotisk, og tribunerne gyngede, da AC Milan lørdag var på besøg hos Bologna i Serie A og tog en 4-2-sejr med sig hjem.

Simon Kjær og holdkammeraterne kom først foran 2-0, inden Bologna med en mand i undertal kom tilbage på 2-2 i anden halvleg. Blandt andet, fordi Zlatan Ibrahimovic kom til at score i eget net.

Med en halv time igen fik Bologna endnu et rødt kort, og så lykkedes det Milan med møje og besvær at trække sejren i land.

Dermed fortsætter Milans ubesejrede stime, som nu er på ni kampe, og klubben indtager førstepladsen i Serie A, inden Napoli søndag kan tage den tilbage med et godt resultat mod Roma.

Landsholdsspiller Andreas Skov Olsen sad på bænken for Bologna. På Milans bænk sad den 19-årige danske målmand Andreas Jungdal, der har en fortid i Vejle Boldklub.

Den store svensker fik også scoret i den rigtige ende. Foto: Ritzau Scanpix
Den store svensker fik også scoret i den rigtige ende. Foto: Ritzau Scanpix
 

Efter godt et kvarter af kampen startede fem forfærdelige minutter for Bologna.

Rafael Leao sled sig fri i venstre side af feltet og trykkede af, og Lukasz Skorupski i Bologna-målet kunne ikke nå bolden, som efter en afretning dansede ind i netmaskerne.

Kort efter blev Bologna reduceret til ti mand, da Adama Soumaoro hægtede Rade Krunić bagfra på kanten af feltet.

Bologna-spillerne stoppede imidlertid ikke med at gå efter sejren. Flere gange var der optræk til store chancer på kontraangreb.

Men efter 34 minutter scorede Davide Calabria, da han kom først til en løs bold i feltet og tæskede den i mål til 2-0 med stor kraft.

Bologna fik fornyet håb i anden halvleg. Først lavede Zlatan Ibrahimovic selvmål efter et hjørnespark, og kort efter scorede Musa Barrow til 2-2 efter en friløber. Men så gik det galt igen.

Roberto Soriano lavede en hård tackling, og så blev Bologna reduceret til ni mand. Milan indledte et tungt pres, og med syv minutter igen scorede Ismael Bennacer på en helflugter, inden Zlatan Ibrahimovic lynede kort før slutfløjt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?