Seks på stribe: Dobbelt målscorer i ny Roma-sejr

Roma ligger nummer tre i Serie A efter lørdagens udesejr på 3-1 over Empoli - den sjette sejr i træk

Roma sprudler for tiden (Foto: AP)
Roma sprudler for tiden (Foto: AP)

Den italienske storklub AS Roma er for alvor kommet i gang i Serie A. Lørdag vandt romerne 3-1 ude over Empoli, hvilket var holdets sjette sejr i træk.

Den sender Roma op på tredjepladsen, som dog kan vise sig at være til låns, hvis Fiorentina søndag slår Napoli.

Roma har 53 point for 27 kampe, mens førende Juventus og Napoli har henholdsvis 58 og 57 for en kamp mindre.

Angriberen Stephan El Shaarawy havde sin store fortjeneste i lørdagens sejr, da han både åbnede og lukkede scoringen.

Stephan El Shaarawyblev dobbelt målscorer mod Empoli (Foto: AP)
Stephan El Shaarawyblev dobbelt målscorer mod Empoli (Foto: AP)
 

Se også: Ronaldo sviner holdkammerater: Hvis bare alle var på mit niveau

Se også: Zidane har dansker på drømmehold

1-0-målet faldt allerede efter fem minutter, men et selvmål af Ervin Zukanovic hjalp Empoli tilbage i kampen efter 22 minutter.

Men bare fem minutter senere sendte Miralem Pjanic atter Roma på vinderkurs. Med et kvarter tilbage cementerede El Shaarawy sejren.

Mens det kører på skinner i Serie A, er Roma sværere stillet i Champions League, hvor ottendedelsfinalerne ligner endestationen. Roma tabte den første ottendedelsfinale hjemme til Real Madrid med 0-2.

El Shaarawy var også målfarlig for Milan i sin tid:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere