Sene scoringer cementerer Napolis førsteplads i Serie A

Napoli slog på hjemmebane bundholdet Verona og cementerede sin førsteplads foran Juventus

Napoli har skabt et større hul til Juventus efter sejren over Hellas Verona. Foto: AP
Napoli har skabt et større hul til Juventus efter sejren over Hellas Verona. Foto: AP

Napoli fortsætter kursen mod klubbens første mesterskab siden 1990. Lørdag cementerede holdet sin førsteplads i Serie A med en hjemmesejr på 2-0 over bundholdet Verona.

Dermed har Napoli 51 point for 20 kampe, mens nummer to, Juventus, har 47 point for 19 kampe inden mødet med Cagliari på udebane lørdag aften.

Napoli kom dog ikke let til den forventede sejr, da målene først faldt i opgørets sidste fjerdedel.

Hjemmeholdet dominerede i første halvleg uden at score, og efter pausen spillede syditalienerne sig til store chancer fra begyndelsen.

Således burde Lorenzo Insigne have scoret efter 58 minutter, men hans hovedstød ramte stolpen. Kort efter havde Dries Mertens bolden i mål, men dommeren dømte offside.

Midtvejs i anden halvleg kom forløsningen. Mario Rui serverede et hjørnespark, og i det lille felt steg Kalidou Koulibaly til vejrs foran målmanden og headede 1-0-målet i kassen.

12 minutter før tid cementerede Jose Maria Callejon sejren, da han ved bageste stolpe flugtede et indlæg fra Lorenzo Insigne i mål til 2-0.

I en anden kamp lørdag eftermiddag blev Ciro Immobile den store helt, da han scorede fire gange i Lazios udesejr på 5-2 over Spal.

Dermed er den italienske landsholdsangriber topscorer i ligaen med 20 mål.

Milan vandt på hjemmebane med 1-0 over Crotone på et noget heldigt hovedstødsmål af forsvarsspilleren Leonardo Bonucci efter et hjørnespark.

Se også: Verdens bedst betalte var for fed til at spille: Nu rejser han hjem

Se også: Udskældt stjerne drak sig nytårsstiv: Får den hårdest mulige straf

Se også: Svensk ekspert efter dansker-fyring: 'Latterligt bare at give træneren et år'

Den forfærdelige antisemitiske hilsen fra Lazios fans. Foto: AP Sport og Spil Evigt had skabt af Mussolinis drøm

0 kommentarer
Vis kommentarer