Serie A-legende chokerer: - Jeg har kræft

Bologna-træner Sinisa Mihajlovic har fået konstateret leukæmi

Sinisa Mihajlovic delte lørdag, at han er blevet ramt af kræft. Foto: Ritzau Scanpix
Sinisa Mihajlovic delte lørdag, at han er blevet ramt af kræft. Foto: Ritzau Scanpix

Man husker ham nok mest for det vanvittige frispark, han bankede af sted i Roma, Sampdoria, Lazio og Inter op igennem 1990'erne og 2000'erne.

50-årige Sinisa Mihajlovic har været en del af italiensk fodbold i lang årrække. Både som spiller og nu som træner, hvor han er ansat som chef i Bologna.

Men lørdag måtte serberen dele en trist nyhed, efter han havde indkaldt til et stort pressemøde.

Han har fået konstateret leukæmi.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Mihajlovic har tidligere træner Fiorentina, det serbiske landshold, Sampdoria, Cantania, Milan, Torino og Sporting. Foto: Ritzau Scanpix
Mihajlovic har tidligere træner Fiorentina, det serbiske landshold, Sampdoria, Cantania, Milan, Torino og Sporting. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Da jeg fik nyheden, var det et stort slag. Jeg sad og græd i flere dage. Mit liv passerede for mine øjne. Det var ikke tårer af frygt. Jeg respekterer sygdommen. Jeg vil gå den i møde med brystet skudt frem og se den i øjnene. Ligesom jeg altid har gjort, siger serberen på pressemødet.

- Jeg kan ikke vente med at starte kampen på hospitalet. Sygdommen er aggressiv, men den kan slås. Jeg har forklaret det til mine spillere. Jeg snakkede med dem, og det var helt naturligt, at der var lidt tårer fra min side.

- Jeg forklarede dem, at vi skal angribe og vinde. Hvis vi sætter os tilbage og forsvarer, vil vi blive slået ned. Jeg skal bruge min taktik i denne kamp, og jeg er sikker på - uden tvivl - at jeg vil vinde kampen. Jeg vil vinde den for min familie, for mine børn, for alle der elsker mig, lyder de bevægede ord fra serberen.

Fremtidsudsigterne for Mihajlovic er dog usikre i skrivende stund, men Bologna har meldt ud, at man regner med, at han er i stand til at fortsætte sin trænergerning samtidigt.

Sygdommen kom fuldstændig bag på klubbens lægestab, der blot mistænkte, at træneren var ramt af stress, men blodprøverne viste en mere dyster dom.

Serberen påbegynder behandlingen med det samme, og klubbens læger mener, at chancerne for helbredelse er store, da man har fanget sygdommen på et tidligt stadie.

Se også: Serena ydmyget!

Formel 1 - 13. jul. 2019 - kl. 16:09 Panderynker hos Haas: - Fatter det ikke

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere