Serie A-spiller med kæmpe brøler: Er det sæsonens afbrænder?

Kevin Strootman leverede en afbrænder af de helt store i Romas udekamp mod Bologna

Hvis Romas Kevin Strootman har ligget vågen i nat, er der ikke noget at sige til det.

Den hollandske midtbanespiller stod lørdag for en af sæsonens største afbrændere, da han godt en halv time inde i opgøret mellem Bologna og Roma sparkede bolden på stolpen fra under en meters afstand.

På det tidspunkt var Roma nede med 0-1, så en udligning havde naturligvis lunet gevaldigt for Roma, der primært kæmper for at holde forfølgerne bag sig på 3. pladsen.

I stedet måtte man vente til 14 minutter før tid, før bosniske Edin Dzeko scorede til slutresultatet 1-1.

28-årige Kevin Strootman står noteret for en enkelt scoring i Serie A i denne sæson, men det burde nok som minimum være blevet til en enkelt mere efter afbrænderen lørdag.

Er det sæsonens værste misser? Døm selv i tv-klippet øverst i artiklen.

Se også: Uhyggelige billeder: Sværvægter hamret ned i blodigt knockout

Se også: Velkommen til USA: Zlatan scorer vildt mål i drømmedebut

Sport og Spil 'Uvirkeligt og utilstedeligt, Mourinho - Han virker ekstremt frustreret'

3 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere