Simon Kjær skifter til AC Milan

Den italienske klub bekræfter, at man har benyttet købsklausulen på Simon Kjær. Kontrakten gælder til 30. juni 2022

Simon Kjær har fundet sig til rette i AC Milan, og lejeaftalen er nu byttet ud med en permanent af slagsen, som løbet til sommeren 2022. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Simon Kjær har fundet sig til rette i AC Milan, og lejeaftalen er nu byttet ud med en permanent af slagsen, som løbet til sommeren 2022. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Simon Kjær bytter Sevilla ud med AC Milan permanent.

Det bekræfter den italienske storklub på sin hjemmeside.

Storklubben har benyttet sig af den købklausul, som indgik i aftalen med andalusierne, da den danske landsholdsanfører blev sendt af sted på lejeopholdet. Onsdag var sidste chance for udløse den.

Og tommelfingeren er altså vendt opad fra både klub og spiller, hvorfor det nu er officielt, at Kjær er bundet til AC Milan frem til sommeren 2022.

Prisen på Kjær er angiveligt 3,5 millioner euro (ca. 26 mio. kr.), og dermed er værdien dalet en smule i forhold til de små 100 millioner kroner, som Sevilla i 2017 lagde på bordet for forsvars-generalen.

Men Kjær fik heller ikke mange chancer for at forøge sin markedsværdi i La Liga. Manglende spilletid gjorde tilstedeværelsen svær, hvor han i sommeren 2019 blev udlejet til Atalanta.

Heller ikke her fik danskeren fodfæste, da han blev offer for en spillestil, hvor træneren ikke så Kjærs vej i henhold til at finde de rette til bagerste geled.

AC Milan bød sig til som næste lejemål, og her har historien været en hel anden. Kjær har bidt sig fast som starter i midterforsvaret, hvor han er blevet fast makker med anfører Alessio Romagnoli.

De to har fundet rytmen i et fint sammenspil, ligesom Milan som samlet orkester også er begyndt ramme tidligere toner fra storhedstiden.

Milano-klubben er siden genoptagelsen af Serie A kravlet opad i tabellen,og kort før slutspurten er de godt inde i kampen om en plads om deltagelse i Europa League.

I de seneste tre kampe har man hentet to sejre og en uafgjort mod henholdsvis Lazio, Juventus og Napoli.

Onsdag aften venter Parma på hjemmebane. Kjærs første kamp som officiel AC Milan-spiller.

FC Midtjylland-boss stikker til FCK: Ståles onemanshow

Fodboldens mest magtfulde kvinde

Kan blive den dyreste nogensinde

Nøgen med tvillingesøster: Gravide på samme tid

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde