Skifte snart på plads: Roma-stjerne skifter til Juve

Miralem Pjanic har været et varmt navn på rygtebørsen, men allerede nu kan hans fremtid være på plads

Juventus ser Miralem Pjanic som en god erstatning, hvis de mister Paul Pogba. (Foto: AP)
Juventus ser Miralem Pjanic som en god erstatning, hvis de mister Paul Pogba. (Foto: AP)

Paul Pogba kan meget vel være en færdig mand i Juventus. Real Madrid rygtes på nærmest daglig basis sammen med den stærke franskmand, og skulle det hele holde stand, kan det altså alt sammen til sidst resultere i, at spilleren forlader de italienske mestre.

I Juventus er de derfor begyndt at lede efter erstatninger, og valget ser nu ud til at være på Miralem Pjanic fra hovedstadsklubben, AS Roma, der inden længe underskriver en kontrakt med spilleren.

- Juventus har aktiveret hans 38 mio. euro-klausul, og vi forventer at færdiggøre transferen meget snart, siger Adis Junuzovic, pr-repræsentant for midtbanespilleren, til N1 ifølge Goal.com og fortsætter:

- Underskrivelsen af kontrakten burde finde sted inden for den næste uge, og derefter vil der være en officiel præsentation.

Underskriften har der dog været rift om, hvis man skal tro Junozovic, og præcis ligesom rygterne i pressen har meldt, har der været mange klubber om buddet.

- Der var interesse fra mange klubber; PSG, Chelsea og Barcelona. Juventus var de hurtigste og de mest konkrete.

Pjanic har spillet 185 kampe for AS Roma og scoret 30 mål.

TV: Pjanic med frisparksperle

 

Se også: Eriksen koster kassen: Blandt verdens mest værdifulde

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere