Slap med skrækken

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær slipper ifølge flere medier for en længere skadespause

Alt tyder på, at Simon Kjær kan komme tilbage på banen inden længe. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Alt tyder på, at Simon Kjær kan komme tilbage på banen inden længe. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Da Simon Kjær måtte udgå i første halvleg af AC Milans udekamp mod Lecce mandag aften, kunne man godt frygte for en længere skadespause til forsvarsspilleren.

Men ifølge italienske medier slap Kjær med skrækken.

- Ingen ledbåndsskade i højre knæ. Det er resultatet af den undersøgelse af den danske forsvarer Simon Kjær, der blev foretaget i morges (tirsdag, red.), skriver La Gazzetta dello Sport.

Flere andre italienske medier giver lignende meldinger fra tirsdagens undersøgelse af danskerens knæ.

Se også: Sjældent syn i Coppa Italia: Det bliver selvbetjening

TV2 Sport har kontaktet Kjærs medierådgiver, Lars Hendel, som på sms henviser til artiklen hos Football-italia, der også bekræfter, at Kjær er sluppet for en alvorlig skade.

Simon Kjær røg i græsset og tog sig til knæet, efter at en Lecce-spiller væltede ind i hans højre ben.

Kjær blev behandlet både på og uden for banen, inden han kom ind igen, men han måtte kort efter lade sig udskifte.

Til salg... Randers FC og AC Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Opkøbsalarm i Superligaen

AGF har udsigt til en aktiv transfersommer. Foto: Jens Dresling Sport og Spil AGF foran brandvarm transfersommer

7 kommentarer
Vis kommentarer