Slem skade overskyggede Juves storsejr

Juventus vandt hjemme 4-0 og har dermed ni points forspring ned til Napoli på andenpladsen i Serie A. Desværre for hjemmeholdet blev Claudio Marchisio skadet med sit knæ

Claudio Marchisio kom til skade med sit knæ mod Palermo. (Foto: AP)
Claudio Marchisio kom til skade med sit knæ mod Palermo. (Foto: AP)

Juventus har i den grad bragt sig i pole position til endnu et italiensk mesterskab.

Søndag besejrede Juventus hjemme i Torino Palermo, der blev sendt hjem til Syditalien med et 0-4-nederlag.

Det betyder, at Juventus topper Serie A med 79 point foran Napoli på andenpladsen. Napoli tabte rundens opgør og har dermed fortsat 70 point foran AS Roma, der på tredjepladsen har 65 point.

Storsejren blev dog overskygget af en slem skade til midtbanespillere Claudio Marchisio, der faldt til jorden og tog sig til sit knæ efter 14 minutter spil.

Den italienske landsholdsspiller blev båret ud, og efter kampen fik han den nedslående nyhed, at hans korsbånd i knæet var blevet ødelagt. Det betyder, at han vil være ude af spillet i minimum seks måneder. Dermed misser han også EM-slutrunden til sommer.

Juventus kom allerede på sejrskurs efter ti minutter, da Sami Khedira tæmmede bolden og flugtede den i nettet.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Herefter tog hjemmeholdet en pause, og der blev ikke scoret mere i første halvleg. Faktisk skulle man helt hen til det 71. minut, før der igen var noget at juble over i Torino. Her fik Paul Pogba øget føringen tæt foran Palermo-målet efter et hjørnespark.

Tre minutter senere gjorde Juan Cuadrado det til 3-0, og Simone Padoin lukkede målfesten med sin scoring til 4-0 i det 90. minut.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere