Slut på en æra: Klublegende siger farvel

Daniele De Rossi forlader fodboldklubben AS Roma, når den indeværende sæson er spillet færdig

Efter hele 18 år i klubben er De Rossis karriere i Roma ved at være ved vejs ende. Foto: Alessandro Bianchi/Ritzau Scanpix
Efter hele 18 år i klubben er De Rossis karriere i Roma ved at være ved vejs ende. Foto: Alessandro Bianchi/Ritzau Scanpix

Daniele De Rossi er i gang med sin sidste sæson i AS Roma.

Den 35-årige midtbanespiller forlader den italienske fodboldklub efter 18 år, når den indeværende sæson er forbi.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Italieneren har dog ikke planer om at stoppe med at spille fodbold, lyder det.

De Rossi er født i Rom og har tilbragt hele sin professionelle fodboldkarriere i hovedstadsklubben.

Siden debuten i 2001 er det blevet til hele 615 optrædener på førsteholdet, hvilket kun er overgået af klublegenden Francesco Totti.

Se også: City kan blive kylet ud af Champions League

Midtbaneslideren har med Roma været med til at vinde den italienske pokalturnering to gange samt den italienske Super Cup en enkelt gang.

- Daniele har i 18 år været det bankende hjerte på Romas hold, siger klubpræsident Jim Pallotta på klubbens hjemmeside.

- Fra sin debut i 2001 til at tage ansvaret som kaptajn har han altid repræsenteret Romas fans på banen med stolthed, i takt med at han etablerede sig selv som en af Europas bedste midtbanespillere.

Ud over en glorværdig karriere i Roma er Daniele De Rossi også den italiener, der har spillet fjerdeflest landskampe. 117 gange har han trukket landsholdstrøjen over hovedet. De Rossi var med, da Italien vandt VM i 2006.

Roma har to kampe tilbage i sæsonen. Klubben indtager sjettepladsen i Serie A med 62 point.

Ajax har været den helt store åbenbaring i Champions League, men de flyvende hollændere er ikke tiltænkt en plads i fremtidens udgave. Foto: Ritzau Scanpix Jan Jensen - 14. maj. 2019 - kl. 09:16 Nu er den gal igen: Se det afslørende dokument
Se også: United i transfer-bommert: Droppede stjerne på vægten
Se også: Rødt chok: Mirakel sender Barcelona ud

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere