Smadrede stjernens liv: Nu sidder han i fængsel

Få den vanvittige historie om Raffaele Piccolos ondsindede stalking af en af Italiens bedste fodboldspillere

Endelig!

Fabio Quagliarella kan ånde lettet op.

Den mand, der i begyndelsen af 2017 blev varetægtsfængslet for at have stalket ham og hans familie i årevis, er nu endelig blevet idømt en straf på fire et halvt års fængsel.

Endelig kan Quagliarella komme videre med sit liv – og resten af karrieren.

Dermed slutter et ondsindet kapitel i den karriere, der har været så påvirket af Raffaele Piccolos handlinger. Handlinger der betød, at Quagliarellas familie blev chikaneret og truet, og som betød at stjernen selv måtte forlade sit elskede Napoli for at tørne ud for fjenden i form af Juventus – og kun kunne besøge Napoli iført kasket og solbriller af frygt for overfald.

At det skulle vise sig at væren en nær bekendt som Piccolo, der stod bag stalkingen, var så bizart, at der må sidde nogle manuskriptforfattere godt i gang med at udfærdige noget til en film.

De to mødtes første gang, da Quagliarella skiftede fra Udinese til Napoli i 2009. Quagliarella var brudt igennem for Sampdoria og siden Udinese, og da han stod foran skiftet til Napoli, modtog han flere breve med beskyldninger om stofmisbrug samt forbindelser til Napoli-mafiaen Camorraen. Det slog Quagliarella først hen som et værk begået af rabiate fans, der desværre fylder godt op i italiensk og international fodbold.

En yngre udgave af Fabio Quagliarella har scoret for Napoli i 2010. Foto: Franco Castano/AP/Ritzau Scanpix
En yngre udgave af Fabio Quagliarella har scoret for Napoli i 2010. Foto: Franco Castano/AP/Ritzau Scanpix
 

Han delte dette med barndomsvennen Giulio de Riso, der selv havde oplevet trusler og anklager om, at han havde arbejdet for mafiaen. De Riso satte ham i forbindelse med IT-eksperten Rafaele Piccolo, der arbejdede med bedrageri og cyberkriminalitet hos politiet i Napoli.

Han hjalp fodboldspilleren med at reparere dennes computer, der var blevet hacket og fik som tak nogle souvernirs med autografer på. Case closed – troede Quagliarella.

Men så skiftede han, og de anonyme trusler tog til. Det gav ikke alt sammen mening for Quagliarella. Han viste det til Piccolo, som han nu lærte bedre at kende. Det mindede om virus, hvorfor Piccolo rensede hans telefon. Det stoppede dog ikke, og nu tog det til. Quagliarellas forældre modtog post med billeder af mindreårige piger, som stjernen ifølge det medfølgende brev havde dyrket sex med.

'Jeg græd meget'
Hvis ikke det var slemt nok – og det var det, modtog de også en kiste (!) med et billede af Fabios ansigt på.

Ifølge Quagliarella var det voldsomt at opleve, men det var endnu værre for forældrene.

- Jeg græd meget. Fordi jeg led og fordi jeg ikke forstod, hvorfor nogen kunne gøre det mod mig, har han tidligere sagt.

Hans stigende angst gik mest af alt på familien. På hans søskende og alle deres børn.

- Jeg frygtede jo, at de ville være i fare, når de gik i skole, har han sagt.

Og så var han rædselsslagen for, at offentligheden ville finde ud af, at der var disse anklager mod hans person. For det kunne åbne for spekulationerne. Om der nu var noget om det med pædofili.

Arturo Vidal og Fabio Quagliarella i aktion for Juventus mod FCK i Parken i Champions League i 2013. Foto: Jens Dresling
Arturo Vidal og Fabio Quagliarella i aktion for Juventus mod FCK i Parken i Champions League i 2013. Foto: Jens Dresling
 

Piccolo fortsatte med at hjælpe ham, mens Quagliarella fik tilsendt screenshots af delingssitet eMule, hvor hans navn stod ved siden af titlerne på børnepornografi. Hans far modtog sms’er, når Fabio var i byen med sine venner, hvor der stod, at sønnen ville få sine ben brækket.

Det var i den forbindelse at Piccolo advarede ham om at sige det til nogen, for vedkommende, der stalkede ham, kunne meget vel være én, Quagliarella kendte…Det medførte en stigende skepsis og tvivl i Quagliarellas sind. For hvem kunne han stole på? Venner og holdkammerater? Familiens venner og bekendte? Piccolo bad ham skaffe fingeraftryk på sine venner, så de kunne blive tjekket.

Man kan kun gætte på, hvor meget det må have gnavet i sindet på en mand, der samtidig skulle forsøge at holde sig til som professionel fodboldspiller i en storklub.

Hetz og had i Napoli
Det endte med en lejeaftale med Juventus i sommeren 2010. For nu var klubben også begyndt at få hadefuld post, der drejede sig om Quagliarella. Det ville man ikke så model til, og angriberen måtte væk.

Den havde fansene ikke set komme, og havde Quagliarella fulgt sig forfulgt indtil nu, var det ingenting med den hetz og det had, der nu bølgede ned over ham og hans familie. For Napolis fans kan ikke fordrage Juventus og de andre storklubber i Norditalien. Familien oplevede chikane på gaden og sågar trusler om at få deres hus sprængt i stumper og stykker.

Der var gode perioder, men Quagliarella blev aldrig den store succes i Juventus, der efter nogle år lejede ham ud til Torino. Det var her han scorede på San Paolo i Napoli og i sin jubel samlede hænderne mod Napolis fans, som bad han om tilgivelse, mens han bukkede hovedet.

Imens fortsatte Piccolo med at ’hjælpe’ familien. Faderen Vittorio mødtes med ham flere gange, og Piccolo forklarede engang, at han selv havde været udsat for chikane på telefonen. De beskeder var dog slettet, da Vittorio bad om at se dem, hvilket undrede ham.

Det fik ham til at ringe til sin søn: - Min far ringede til mig og sagde: ’Jeg tror, det er den skid Piccolo, har Quagliarella siden forklaret.

Derfra begyndte mistanken at brede sig i Quagliarellas sind. Kunne den ellers troværdige og meget hjælpsomme politimand virkelig være i stand til det? Kunne han have snøret dem så voldsomt? Argh…det tvivlede Quagliarella godt nok på.

Det fandt han snart ud af, men der skulle et tilfælde til.

Advokaten undrede sig
Quagliarella var med De Riso og en fælles bekendt, advokaten Giovanni Barile, ude at sejle en eftermiddag. De havde en aftale med Fabios far, Vittorio, om aftensmad, men de glemte tiden, hvilket fik faderen til at blive gal.

- Du skal ikke beklage dig over anonyme breve, når du viser dig selv frem sådan, sagde han mavesurt med henvisning til chikanen og sønnens i hans optik unødvendige hyggetur på vandet udenfor Napoli, der nok havde tiltrukket sig nogen opmærksomhed.

Det studsede advokaten Barile over. Hvilke breve? Det fik Fabio til at fortælle alt, hvad han havde oplevet. Imens åbnede Bariles mund sig mere og mere i forfærdelse og vantro. For der var en klokke, der ringede.

Fem år tidligere havde han arbejdet sammen med Simona – Piccolos hustru – på et advokatkontor. Dengang havde Barile også modtaget anonyme trusler. Piccolo tilbød sin hjælp, og snart begyndte der at komme anonyme breve til politistationen. Breve der kædede Barile sammen med børnepornografi.

Piccolo påstod, at borgmesteren var blevet informeret om det. Men da Barile personligt kendte borgmesteren, tog han kontakt til denne, der afviste. Og så vidste Barile, at Piccolo var fuld af løgn. I den efterfølgende konfrontation benægtede Piccolo alt, og så holdt de anonyme breve op med at komme. Sjovt nok.

Da Barile og Quagliarella sammenlignede historier, stod det klart at Piccolo var stalkeren. Vittorios mistanke viste sig at holde vand. Og så udtænkte de fire mænd en plan for at få skovlen under Piccolo for at tage ham på fersk gerning.

De involverede antimafia-enheden hos det lokale politi, hvor Piccolo arbejdede. Herfra tog det fart. Anonyme opkald blev sporet tilbage til Piccolo, hvis made at formulere sig på i brevene gik igen og igen og afslørede fejl og mangler, der alt sammen pegede i samme retning.

Vittorio bar endda mikrofon under et møde med Piccolo for at indsamle beviser. Til sidst lå den så meget til højrebenet, at politiet uden problemer kunne få en ransagningskendelse og undersøge hans hus. Det viste sig, at Piccolo havde været efter mange. Lokale læger, advokater, forretningsmænd samt en ejer af et berømt diskotek i Napoli havde fået smadret deres liv at den hæmningsløse gerningsmand.

Quagliarella vender tilbage til landsholdet - og scorer. Mod Liechtenstein, men alligevel...Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
Quagliarella vender tilbage til landsholdet - og scorer. Mod Liechtenstein, men alligevel...Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Piccolo blev varetægtsfængslet, og Quagliarella og hans familie oplevede en befrielse, de aldrig tidligere havde prøvet.

- Du kan ikke forestille dig, hvordan det er være hjemme. Stalkeren, der var politimand, var jævnligt i mit hjem, og han stod bag det hele. Han satte endda navne på, men når man er midt i det hele er det umuligt at forstå, hvad der sker, har Quagliarella fortalt.

- Jeg kunne jo ikke sige noget. End ikke til mine brødre.

Så kom målene
Og så fulgte forløsningen, da fodboldstjernen fortalte om sagen. Reaktionen fra Napolis fans kom øjeblikkeligt. Alt det had og den foragt, han havde oplevet i flere år, var væk. Som dug for solen.

- Kære Fabio, tilgiv os, mester, stod der at læse på et stort banner på San Paolo umiddelbart efter.

Nu manglede han blot at få Piccolo dømt ved en domstol, hvilket i Italien kan være nok så bøvlet, fordi gerningsmanden igen og igen nægtede at have gjort noget forkert. I sidste ende kan man ende med at gå fri, hvis tidsfristen ikke overholdes.

Men de nåede det i tide. Piccolo fik sin dom på fire et halvt års fængsel.

Efter Piccolo blev varetægtsfængslet, og Quagliarella og dennes familie oplevede en befrielse, skete der også noget på banen. Han var efterhånden kommet op i midten af trediverne, men mål var der fortsat i støvlerne.

Han havde i 2016 skiftet Torino ud med sine gamle venner fra Sampdoria, og nu scorede han igen. 2017/18-sæsonen bød på 19 træffere i ligaen, hvilket placerede ham som nummer fire på topscorerlisten. Sæsonen efter vandt han topscorerprisen i Serie A med 26 mål.

Landstræner Robert Mancini udtog ham sågar og gav ham spilletid for Gli Azzurri for første gang siden 2010. Quagliarella kronede udtagelsen med to mål mod Liechtenstein dette forår.

Iuel i aktion. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Billedskønne Amalie: Derfor valgte hun Danmark fra

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

Har du de rette kort, så kan du måske score kassen. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Har du guld på loftet: Fodboldkort kan være mange penge værd

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere