SMS afslører: PSG-stjerne skifter til Italien

Edinson Cavani skifter klub hævder italiensk avis at have sms-bevis for

Edinson Cavani skal til Juventus, hvis man skal tro sms (Foto: AP)
Edinson Cavani skal til Juventus, hvis man skal tro sms (Foto: AP)

Det er efterhånden to år siden, at Edinson Cavani skiftede fra Napoli til Paris SG.

Efter to mesterskaber og et par kvartfinaler i Champions League så er Cavani imidlertid på vej videre.

Den italienske avis Il Quotidiano Sportivo hævder, at man har en SMS fra en højtstående Juventus-chef, hvor et skifte til Juventus bekræftes.

- Vi har købt Cavani. Alt er klart. Det kan kun kollapse, hvis vi ikke sælger Pogba, skulle der ifølge avisen stå i SMS'en.

Rygterne omkring et skifte for Cavani tog fart, da han i vinter blev straffet for at komme for sent tilbage efter juleferie.

Se også: Rygter i nat: De Gea har sagt ja til Real Madrid

Cavani blev også udskiftet i den seneste topkamp mod Marseille, og her valgte han at vise sin utilfredshed tydeligt frem.

Selv har Cavani foreløbig afvist at skifte.

– Folk taler meget om mig, men jeg bliver her, respekterer min kontrakt, og jeg tænker kun på at spille for PSG, sagde Cavani tidligere på ugen.

Også La Stampa bekræfter, at Cavani skal til Juventus. Angiveligt er der tale om en kontrakt på fem år.

Et salg af Pogba er åbenbart eneste forhindring for at sælge Cavani. Her er Paris SG imidlertid også en af de hede bejlere, så måske kunne Cavani komme til at indgå som en del af handlen.

Se også: Derfor forlænger FCK - nu spørger ingen til fyring

Og det tyder også på, at der bliver plads i Juventus-angrebet snart.

31-årige Carlos Tevez har i hvert fald ikke tænkt sig at spille for Torino-klubben for evigt.

- Som alle ved, så kommer Tevez til at afslutte sin karriere i Boca Juniors. Der er ingen tvivl om det, for han bygger hus her og vil gerne være blandt venner og familie, siger Tevez-agent Adrian Ruocco til Radio La Red.

Agenten vil dog ikke sætte tidspunkt på Tevez' hjemvenden. Foreløbig respekterer angriberen kontrakten med Juventus, der imidlertid allerede virker til at have afløseren klar i form af 28-årige Cavani.

Cavani fik rødt kort for denne jubelscene:

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere