Stjerne-træner i chok: Hvor er omklædningsrummet?

Carlo Ancelotti tordner over inkompetence: Intet virker dagen før kampen mod Sampdoria - og få dage før Liverpool kommer på besøg

Carlo Ancelotti er temmelig langt fra at være tilfreds. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Carlo Ancelotti er temmelig langt fra at være tilfreds. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

De fleste trænere er fuldstændigt færdige, når de først har tabt omklædningsrummet. Men ikke Carlo Ancelotti. Tværtimod! For når Napoli-træneren i kraftige vendinger går ud og kritiserer folk omkring klubben, sker det i den grad med ledelsens opbakning.

Årsagen er den simple, at stjerne-coachen ikke er i nærheden af at tabe spillernes respekt. Det er i bogstavelig forstand det tabte omklædningsrum, der får den italienske legende til at tordne i protest mod den manglende færdiggørelse af de sanitære installationer på San Paolo.

Der er nemlig stort set intet, der fungerer her kort før, Napoli lørdag tager imod Sampdoria, inden Liverpool allerede tirsdag kommer på besøg i Champions League.

Håndvaske, fliser, brusere, elektriske installationer af næsen enhver art – det ser dog ud til, at hårtørrerne er hængt op – mangler. Carlo Ancelotti er ikke glad…

- Du kan bygge et hus på to måneder, men de har ikke været i stand til at renovere omklædningsrummene. Jeg er chokeret, siger han til klubbens egen website.

Du kan se den lille video, klubben torsdag lagde ud på twitter og sin hjemmeside her:

- Jeg har set omklædningsrummene på San Paolo. Jeg har ingen ord. Jeg accepterede klubbens anmodning om at spille de to første ligakampe på udebane, så arbejdet her kunne blive gjort færdigt. Men hvor skal vi klæde om før kampene mod Sampdoria og Liverpool? Jeg er chokeret over den inkompetence, de ansvarlige for renoveringen udviser, siger Carlo Ancelotti.

Ifølge Gazzetta dello Sport siger arkitekten Filomena Smiraglia:

- Jeg er forvirret over Ancelottis melding. Vi besigtigede omklædningsrummet sammen med Napolis vicepræsident Edoardo de Laurentiis, som foran arbejderne komplimenterede os for vores arbejde.

Det nægter klubben pure, mens Carlo Perego fra firmaet, der udfører arbejdet forbløffende nok udtaler: ’Vi er ikke forsinkede, vi er faktisk foran vores tidsplan.

En talsmand for bystyret i Napoli siger til AP, at der intet er galt med det omklædningsrum, gæsteholdet skal benytte. Næppe en melding, der får humørbarometret til at stige voldsomt ind på Ancelottis kontor…

Se også: Efter drømmemål: Dansker lønkonge i Italien

Se også: Raser mod Liverpool: - Så mange løgne

FC København - 6. sep. 2019 - kl. 18:57 Pinligt Bendtner-klip går Europa rundt

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere