Stjernen fik huen: Havde speciel gave til læreren

Fra adresser i både Holland og Genoa har Joachim Andersen de seneste fem år taget en gymnasie-uddannelse, der tirsdag kulminerede med en afsluttende eksamen

Joachim Andersen med kæresten Cecilie Porsdal var i godt humør efter den afsluttede eksamen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Joachim Andersen med kæresten Cecilie Porsdal var i godt humør efter den afsluttede eksamen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Med karakteren fire i huen kunne en lettet Joachim Andersen, der styrer forsvaret i Serie A-klubben Sampdoria, endelig sætte et foreløbigt sidste punktum for sin studietid, da han tirsdag formiddag blev student fra NEXT Albertslund Gymnasium.

Den sidste eksamen stod på international økonomi, og unge Andersen trak emnet 'globalisering og konkurrenceevne'.

Hvad går det ud på?

- Jamen, det må du spørge min lærer om. Det skal jeg heldigvis ikke snakke mere om nu, griner unge Andersen til Ekstra Bladet sekunderne efter, at han endelig har fået den blåkransede hue på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her venter Joachim Andersen på sin karakter. Det blev til et 4-tal. Foto: Tariq Mikkel Khan
Her venter Joachim Andersen på sin karakter. Det blev til et 4-tal. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Dansk stortalent i stjerne-kabale

Fejringen bliver dog holdt på et minimum, da han er en del af den nuværende U21-landsholdstrup.

Misunder du dine venner, der skal køre vogn?

- Jeg har ikke været en del af sådan et miljø, så det er bare sådan, det er, siger 23-årige Joachim Andersen, der har taget uddannelsen online.

Nu er der sikkert mange af dine venner, der skal have et sabbatår og finde sig selv på toppen af et bjerg i Nepal. Drømmer du ikke om det?

- Nej, alt det kan jeg gøre efter karrieren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var Joachim Andersen lillesøster, der fik æren af at sætte huen på. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det var Joachim Andersen lillesøster, der fik æren af at sætte huen på. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Matchfixing-skandale ruller: Syv stjernespillere bestukket

En ny klub?
Midt i alt eksamensræset og landsholdsudtagelse er hans træner Marco Giampaolo på vej til AC Milan.

Du har været udtaget til landsholdet, skulle have styr på eksamen, og hjemme i Italien er din træner, Giampaolo, på vej til AC Milan og vil muligvis have dig med. Hvordan finder du dig selv i alt det virvar?

- De sidste par dage har jeg bare fokuseret på min eksamen, der var en 24-timers. Jeg har ikke læst så meget rundt på de forskellige medier, siger Andersen, hvis familie var mødt talstærkt op.

Hvad tænker du så, når jeg siger, at Giampaolo er på vej til Milan?

- Det er flot af ham. Samtidig er jeg også lidt ked af det, da han jo har været en rigtig god træner for mig.

Kunne du drømme om at tage med ham?

- Det kan jeg ikke svare på nu, og det ved jeg ikke noget om. Men Milan er en stor klub.

Så det vil ikke være en nedtur at flytte AC Milan?

- Det tror jeg ikke, der er nogen, som vil synes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Joachim Andersen med farmand, Jacob, der også er bestyrelsesformand i Vendsyssel FF. Foto: Tariq Mikkel Khan
Joachim Andersen med farmand, Jacob, der også er bestyrelsesformand i Vendsyssel FF. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Skarp kritik for åben skærm: Anfører foran skæbnemøde

Alle vil have ham
Joachim Andersen har spillet en sensationel sæson i Sampdoria med få udsving, og han bliver jævnligt nævnt omkring nogle af Europas største klubber.

Atletico Madrid, Manchester United, Tottenham og Arsenal er blot nogle af de klubber, der er blevet bragt i spil efter nytår.

AC Milan endte på en femteplads og skal dermed spille Europa League næste sæson, mens Sampdoria sluttede på en niendeplads i den nyligt afsluttede Serie A-sæson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Andersen charmerede med en Sampdoria-trøje til sin lærer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Andersen charmerede med en Sampdoria-trøje til sin lærer. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Her er den danske EM-trup: To kæmpe stjerner udeladt

En gave til lærerinden
Som en lille afskedsgestus havde Joachim Andersen taget en Sampdoria-trøje med til sin lærer, der har gjort ham selskab via diverse Skype-forbindelser gennem gymnasietiden. 

- Menneskeligt er han mega sød. Fagligt er han også intelligent nok. Men nogle gange skulle han lige trækkes, siger Trine Ladekarl Nellerman efter et eksamen.

- Her til sidst har han virkelig givet den en skalle. Han gav den alt, hvad han kunne. Man kunne ikke forvente mere.

Du kan læse alt om Ekstra Bladets møde med forsvarsgeneralen i det italienske her:

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere