Stjernens utrolige fald – var det løgn?

Den brasilianske stjerne forsvandt i druk, narko og fattigdom. Gu’ gjorde han ej, fortæller han nu

- Vil du høre sandheden? Direkte fra mig? Uden pis? Så sæt dig ned, for Adriano har en historie, du skal høre.

Sådan indleder den brasilianske stjerneangriber i et åbenhjertigt interview med playerstribune.com.

Det er uden filter, og som det ofte er, når én person fortæller om sin karriere og sit liv, er der ting, der ikke kommer med.

Men det virker oprigtigt og følelsesladet, og han afviser flere historier, der tidligere er bragt om ham.

Han fortæller om en barndom i farvelaen i Rio de Janeiro. Måske fattigt – men vidunderligt.

- Jeg led ikke. Jeg levede, siger han og tilføjer, at der var meget fodbold og ingen computerspil som nu.

Adriano var oprindeligt back men blev omskolet til angriber i Flamengo og skrev som teenager kontrakt med Inter, hvor han oplevede nogle forrygende sæsoner.

En dag forsvandt han dog.

Det skyldtes hans fars død.

- På ni dage gik jeg fra himlen til helvede, siger han og fortæller, at han med Brasilien netop havde vundet Copa América, hvor han udlignede til 2-2 i tre minutters overtid af finalen mod Argentina. Siden scorede han i straffesparkskonkurrencen, som Brasilien vandt.

Det brasilianske landshold, der vandt Copa América i 2004. Adriano ses bagest til højre. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix
Det brasilianske landshold, der vandt Copa América i 2004. Adriano ses bagest til højre. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Adriano og Adriano Correia kysser pokalen, da finalen er vundet. Foto: Marcos Brindicci/Reuters/Ritzau Scanpix
Adriano og Adriano Correia kysser pokalen, da finalen er vundet. Foto: Marcos Brindicci/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Så rejste han tilbage til Milano og fik ni dage senere beskeden, at hans far var død af en blodprop i hjertet.

- Det var den værste dag i mit liv.

- Han elskede spillet, så jeg elskede spillet. Jeg spillede og scorede for min familie. Og da han døde, blev fodbolden aldrig den samme igen. Jeg blev så deprimeret, jeg ville bare hjem og begyndte at drikke. Meget.

Han sammenligner dødsfaldet med sin alvorlige akillesseneskade i 2011.

- Jeg humper stadig. Jeg har et hul i min akillessene. Et hul i min sjæl og et hul i min akillessene.

Han fortsatte med at lave mål for Inter, men det svandt ind til næsten ingenting i 2006-07-sæsonen og endnu mindre året efter. Og så kom José Mourinho.

- Alt blev bare for meget. Pressen fulgte mig overalt, og alt med Mourinho var ’fucking hell! Fucking shit!, siger han. – You’re going to fuck me, aren’t you, boy?, citerer han cheftræneren for at sige til sig.

Det er forrygende Inter-hold vandt Serie A med 22 points forspring til Roma i 2007. Bagest fra venstre: Júlio Cesar, Fabio Grosso, Zlatan Ibrahimovic, Marco Materazzi, Adriano og Maicon. Forrest fra venstre: Dejan Stankovic, Ivan Córdoba, Esteban Cambiasso, Luis Figo og Javier Zanetti. Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix
Det er forrygende Inter-hold vandt Serie A med 22 points forspring til Roma i 2007. Bagest fra venstre: Júlio Cesar, Fabio Grosso, Zlatan Ibrahimovic, Marco Materazzi, Adriano og Maicon. Forrest fra venstre: Dejan Stankovic, Ivan Córdoba, Esteban Cambiasso, Luis Figo og Javier Zanetti. Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Zlatan og Adriano scorede 66 mål til sammen i tre sæsoner for Inter. Foto: Carmen Jaspersen/AP/Ritzau Scanpix
Zlatan og Adriano scorede 66 mål til sammen i tre sæsoner for Inter. Foto: Carmen Jaspersen/AP/Ritzau Scanpix
 

Det magtede han ikke og bekendtgjorde i forbindelse med en landsholdssamling, at han ikke ville vende retur til Milano. Senere samme sæson blev han løsnet fra sin kontrakt.

Han havde et godt år i ungdomsklubben Flamengo, som han hjalp med at vinde det brasilianske mesterskab, men herefter var det så godt som slut, selvom han spillede for Roma, Corinthians samt et par klubber mere.

Der var snak om narko, om narkohandel og gangstere.

Det griner han af i dag.

- Jeg har aldrig taget stoffer. Men jeg har drukket. Ja, det har jeg. Meget. Hvis de tager en urinprøve på mig i dag, vil mit urin være lige så mørk som en caipirinha!

- Det kan godt være, jeg opgav millioner. Men hvilken pris ville du sætte på din sjæl? Hvor mange penge ville du betale for at blive dig selv igen?, spørger han og fortæller, at han tog hjem til favelaen.

Adriano ville ikke bo på noget slot, som han formulerer det. Han ville hjem til sine rødder.

Adriano var glæden selv, da han i foråret 2009 vendte hjem til Flamengo. Foto: Ricardo Moraes/AP/Ritzau Scanpix
Adriano var glæden selv, da han i foråret 2009 vendte hjem til Flamengo. Foto: Ricardo Moraes/AP/Ritzau Scanpix

Adriano tilbage på San Siro i 2016 for at blive hyldet af Inters fans. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix
Adriano tilbage på San Siro i 2016 for at blive hyldet af Inters fans. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix
 

- Nogle gange tror jeg, at jeg er den mest misforståede spiller på planeten. Folk forstår ikke helt, hvad der skete med mig. De har bare fået det hele galt i halsen, kommer det.

- Jeg vendte hjem til mit folk, mine venner, mit samfund. Jeg ville tilbage til dér, hvor jeg bare var Adi-rano og spiste popcorn på bussen, siger han med henvisning til sin barndom, hvor hans bedstemor udtalte hans navn forkert og tog ham med til træning via utallige busture.

Han har de senere år gået meget til psykolog for at bearbejde den depression, han blev ramt af. Ifølge Adriano har han fået det meget bedre.

- Jeg vandt ikke VM, og jeg vandt ikke Copa Libertadores. Men ved du hvad? Jeg vandt stort set alt andet, og jeg havde et sindssygt godt liv, brother.

- Adriano er drengen fra slummen, der blev berørt af gud. Forstår du? Adriano forsvandt ikke i favelaen. Han tog bare hjem.

Læs det store plus-projekt om Adriano, der tog hjem til favelaen og poserede på billeder med våben