Christian Eriksen kan i den kommende sæson få selskab i Inter af to Premier League-stjerner.
Milano-klubben risikerer at miste den argentinske angriber Lautaro Martínez til FC Barcelona, men har allerede planen klar, hvis det skulle ske.
Ifølge La Gazzetta dello Sport har Inter i så fald tænkt sig at gå efter både Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang og Chelseas Olivier Giround, som Christian Eriksen kender særdeles godt fra sin tid i England.
Aubameyang har i de seneste sæsoner været en af de farligste angribere i Premier League og endte i sidste sæson som delt topscorer i rækken.
Han er anfører i Arsenal og en vigtig mand for The Gunners, men hans aftale med London-klubben udløber i sommeren 2021.
Arsenal betalte mange penge for den 30-årige hurtigløber, da de hentede ham i Dortmund, og det vil gøre ondt at se ham smutte på en fri transfer.
Derfor kan et sommerskifte komme på tale, hvis Aubameyang altså ikke ønsker at forlænge opholdet i Arsenal.
Olivier Giroud kan Inter hente uden at skulle betale transfer. Den franske verdensmesters aftale med Chelsea udløber efter denne sæson.
I januar forsøgte Inter, samtidig med de jagtede Eriksen i Tottenham, at købe den 33-årige franskmand. Det lykkedes dog ikke at komme over målstregen med den handel.
Giroud er i Inter udset til at afløse lejevenden Alexis Sánchez, der efter planen vender hjem til Manchester United.
Også Lazio, der indtager andenpladsen i den afbrudte Serie A, meldes interesseret i den hovedstødsstærke franskmand.
Tidligere Real Madrid-præsident død af corona
Fodbold-legende og søn smittet med corona