Storklub går efter guldet: Jagter kæmpe Real-profil

Inter vil hente Luka Modric i Real Madrid ifølge flere italienske medier.

Luka Modric kan måske være fortid i Real Madrid. Foto: ALL OVER PRESS
Luka Modric kan måske være fortid i Real Madrid. Foto: ALL OVER PRESS

Cristiano Ronaldo har allerede forladt Real Madrid for Juventus denne sommer, og nu kan en anden af Real Madrids største stjerner tage turen til Italien.

Luka Modric, der vandt Guldbolden ved VM, er efter sigende et varmt emne i Inter.

Den italienske klub skulle allerede være i kontakt med spillerens agent, og de håber, at deres stamme af kroatiske profiler kan hjælpe med at lokke Real Madrid-stjernen til klubben. De har således allerede Marcelo Brozovic, Ivan Perisic og nytilkomne Sime Vrsaljko på holdkortet.

Det erfarer Sky Italia og Gazetta dello Sport.

Bayern Münchens Arturo Vidal har længe lignet en ny mand i Inter, men ifølge Sky Italia trækker den handel ud, da Inters førsteprioritet er den 32-årige Real Madrid-stjerne.

Inter har allerede forstærket sig med spillere som Vrsaljko, Radja Nainggolan, Stefan de Vrij, Kwadwo Asamoah, Matteo Politano og Lautaro Martinez denne sommer.

Se også: Den spanske drøm lever! Real Madrid lurer stadig på Eriksen

Se også: Afslører VM-smerte: Stjerneskud i hemmeligt kollaps

La Vida Loca! Domagoj Vida var i perlehumør, da VM-sølvet blev fejret foran en halv mio. kroater. Men han var røget af bussen et par stoppesteder for tidligt... Foto: AP VM 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 07:38 Fanget på tv: Her afværger VM-stjerne bus-uheld under fejring

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere