Storklub sparker træner ud

Den italienske storklub AC Milan fyrer træner Marco Giampaolo efter en dårlig sæsonstart i Serie A

Marco Giampaolo er færdig i AC Milan. Foto: Ritzau Scanpix
Marco Giampaolo er færdig i AC Milan. Foto: Ritzau Scanpix

Marco Giampaolo er fortid som træner i AC Milan efter bare tre måneder og en uge på posten. Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag.

Ifølge italienske medier er han den træner, der har været på posten i kortest tid.

Milan har haft en skidt sæsonstart, hvor det blot er blevet til ni point i de første syv kampe.

- AC Milan meddeler, at klubben har fjernet Marco Giampaolo fra positionen som træner for førsteholdet. Klubben værdsætter hans arbejde og ønsker ham alt det bedste i karrieren fremover, lyder det kortfattet fra klubben.

Søndag vandt Milan udekampen mod Genoa med 2-1, men det var altså ikke nok til at forlænge opholdet i Milano-klubben.

Den 52-årige Giampaolo erstattede Gennaro Gattuso i sommer.

Giampaolo kom fra Sampdoria, hvor han havde været træner i tre sæsoner. Tidligere har han haft ansvaret for blandt andre Brescia, Cremonese og Empoli.

Milan oplyser ikke, hvem der overtager holdet. Klubbens næste Serie A-kamp er hjemme mod Lecce 20. oktober.

Gonzalo Higuain kom ind fra bænken og sparkede alle tre point hjem for Juventus. Foto: Alberto Pizzolo/AFP/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Higuain bomber Juventus på førstepladsen

Arkivfoto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Schöne scorer på direkte frispark - og ender som skurk

Foto: Alberto PIZZOLI / AFP Italiensk fodbold Mobbet af fans: 'Vis dine bryster'

1 kommentar
Vis kommentarer