Storklubber i sommerens vildeste budkrig

Manchester City har angiveligt budt mere end 800 millioner kroner for Paul Pogba - men de får kamp til stregen af en håndfuld andre storklubber

Det her navn vil blive nævnt 50.000 gange i den internationale sportspresse hen over sommeren. (Foto:
Det her navn vil blive nævnt 50.000 gange i den internationale sportspresse hen over sommeren. (Foto:

Medmindre det usandsynlige skulle ske og Lionel Messi pludselig vil væk fra Barcelona, så er det Paul Pogba, der bliver hovedpersonen i sommerens transfervindue.

Det 22-årige omdrejningspunkt på Juventus-midtbanen gjorde sig til et endnu varmere navn på Barcelonas ønskeliste, end han var i forvejen, da han i Champions League-finalen viste sig som en af de få Juve-spillere, der holdt Barcelona-niveau med bolden på fødderne.

Uden bold har Barcelona næppe en midtbanespiller, der er så defensivt stærk som den langlemmede franskmand.

Manchester City har længe haft et godt øje til Pogba, og klubben har til forskel fra Barcelona den store fordel, at de kan købe spillere - Barcelona må som følge af en FIFA-straf ikke købe spillere før januar 2016.

Se også: Sådan vil Barcelona omgå transferforbud

Til gengæld er Barcelona tilsyneladende franskmandens ønske-destination. Og klubbens præsident, Josep Bartemeu, har mere eller mindre lovet fansene, at han vil gøre alt for at hente spilleren - det i et år, hvor der er afholdes valg til præsidentposten i Barcelona.

- Pogba er en fantastisk spiller, og det er sandt, at han er et af vores emner. Vi er åbenlyst interesserede i Pogba, men jeg kan ikke sige mere end det. Vi kan ikke skrive kontrakt med nogen før januar, så jeg kan ikke sige mere, lød Bartemeus slet skjulte valgløfte for lidt over en uge siden.

Ifølge italienske medier er Manchester City villig til at byde eksorbitante 82 millioner pund for Pogba - 845 millioner kroner. Det afviser klubben ifølge Daily Mail. Men interessen og pengene er der nu nok.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Og alt imens Barcelona og Manchester City således lurer på den stærke midtbanespiller, har også Real Madrid meldt sig på banen. Den spanske kongeklub har i den forbindelse sendt deres franske trumf - Zinedine Zidane - i byen med en besked.

- Jeg synes, han er fantastisk, siger Zidane ifølge The Mirror.

- Det, jeg kan lide ved ham, er, at han har det hele. Han er en komplet spiller, der også kan score mål når han kommer med frem. Hans fodboldkvaliteter er ekstraordinære.

Zinedine Zidane er Frankrig bedste fodboldspiller nogensinde, og han høstede sine største triumfer i Real Madrid - måske kan det få en betydning for, hvor Paul Pogba ender. (Foto: AP)
Zinedine Zidane er Frankrig bedste fodboldspiller nogensinde, og han høstede sine største triumfer i Real Madrid - måske kan det få en betydning for, hvor Paul Pogba ender. (Foto: AP)

- Mange klubber er interesserede. Real er også blevet nævnt. Talentfulde spillere vil uundgåeligt være interessante for de store klubber, siger den franske skallesmækker.

Og apropos store klubber, så er også Chelsea og Paris Saint-Germain overordentligt interesserede i at hende Pogba. For ikke at tale om Manchester United, hvor midtbanespilleren tilbragte sin teenageår fra 2009 til 2012, indtil hans kontrakt udløb og han - utilfreds med manglen på spilletid - rejste til Juventus på en fri transfer.

Hvad angår Manchester United muligheder for at tiltrække superspilleren, så kan Van Gaal måske have et argument i Pogbas gode venskab med klubbens hollandske nyindkøb Memphis Depay. Hollænderen lagde mandag følgende feriebillede op på Instagram, som det ses herunder.

Så mangler vi bare, at Bayern München kaster sig ind i kampen. Men de har selvfølgelig lige hentet Pierre-Emile Højbjerg hjem fra lejeopholdet i Augsburg ...

Real recognize Real

Et billede slået op af Memphis (@memphisdepay) den

TV: Se højdepunkterne fra Champions League-finalen her

FAKTA: Barcas megastraf: Sådan er reglerne

FC Barcelona har ifølge FIFA forbrudt sig mod reglerne i Artikel 19 i den såkaldte 'Regulations on the Status and Transfer of Players'

Artikel 19 - Beskyttelse af mindreårige

1. Transfers mellem to forskellige lande er kun tilladt, hvis spilleren er over 18 år.

2. Der er tre undtagelser fra stk. 1:

a) Spillerens forældre flytter med til det nye land af ikke-fodboldrelaterede årsager

b) Transferen foregår mellem klubber hjemmehørende indenfor EU- eller EEA-området, og spilleren er mellem 16 og 18 år gammel. I så fald må den nye klub leve op til følgende minimumskrav:

+ Den nye klub skal tilbyde spilleren en fodboldmæssig uddannelse og/eller træning på højeste nationale niveau.

+ Den nye klub skal garantere spilleren en akademisk og/eller håndværksmæssig uddannelse ved siden af spillerens fodboldmæssige uddannelse og/eller træning, hvilket skal sikre spilleren mulighederne for en ny karriere uden for fodboldens verden, hvis ikke han/hun lykkes med fodboldkarrieren.

+ Den nye klub skal gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at der bliver holdt opsyn med spilleren, hvilket blandt andet betyder, at klubben skal sørge for optimale opholdsbetingelser hos eksempelvis en værtsfamilie eller indkvartering i klubregi, udpegelse af en mentor i klubben, etc.

+ Den nye klub skal ved registreringen af spilleren stå til rådighed over for det nationale fodboldforbund med alle beviser for, at de ovennævnte betingelser er overholdt.

c) Spilleren bor højst 50 kilometer fra en national grænse (til det land, hvor den nye klub er hjemmehørende) og den nye klub ligger højst 50 kilometer fra samme grænseovergang. Den maksimale afstand mellem spillerens bolig og den nye klubs hovedkvarter må højst være 100 kilometer. I så fald må spilleren vedblive med at blive boende hjemme og de to respektive nationale fodboldforbund skal give deres respektive godkendelser heraf.

3. Betingelserne i Artikel 19 gælder for enhver spiller, også selvom han/hun aldrig tidligere har været registreret hos en klub, hvis han hun ikke er statsborger i det land, hvor han/hun ønsker at blive registreret for første gang.

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere