Financial fair play - reglerne om økonomisk ansvarlighed - blev søsat for et par år siden, og de første klubber i form af Manchester City og Paris Saint-Germain er allerede straffet blandt andet med meget store bøder og reducerede trupper i Europa.
Reglerne foreskriver blandt andet, at klubberne skal udvise økonomisk ansvarlighed, og der er låg på, hvor mange millioner kroner klubberne kan bruge mere end det, de tjener.
I Italien holder de vejret i de to italienske klubber Inter og AS Roma, og især førstnævnte er i farezonen.
Klubben har forbrudt sig mod reglerne og venter nu på en straf - en straf, der kan komme allerede onsdag.
Vraget til Champions League: Nu svarer City-spiller igen
Klubben ventes at få en bøde på omkring 50 millioner kroner, ligesom holdet i Europa måske må gå fra de vanlige 25 registrerede spillere, til et sted mellem 21 og 23 registrerede.
Fra splejs til monster: Derfor er han verdens dyreste 30-årige
Også AS Roma har ikke kunnet leve op til reglerne, men ifølge italienske La Gazzetta dello Sport er klubben dog i en lidt bedre position end Inter. Klubben ventes ikke at miste pladser i Europa-truppen, men en bøde kan klubben meget vel også modtage.
AS Roma er nummer to i den italienske Serie A, mens Inter er nede som en skuffende nummer ni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.