Den italienske storklub Juventus har som den første klub i Serie A en spiller, der er smittet med coronavirus, og det får nu ifølge avisen La Stampa den konsekvens, at også Inter med Christian Eriksen i truppen skal i karantæne.
Det skyldes, at Inter er den seneste klub, som Juventus har mødt i ligaen, nemlig 8. marts i et opgør, som Juventus vandt 2-0.
Inter skriver på klubbens hjemmeside, at alle kommende aktiviteter er blevet udskudt på ubestemt tid.
Det fremgår ligeledes, at klubben har i sinde at følge den nødvendige procedure i situationen.
Alle spillere og dommeren skal ifølge La Stampa i karantæne for at forhindre spredning af smitten.
Det er forsvarsspilleren Daniele Rugani, der er testet positiv, hvilket Juventus har meddelt på sin hjemmeside.
Han sad på bænken i kampen mod Inter, som blev spillet på et tomt stadion. Alligevel får den positive prøve altså vidtrækkende konsekvens.
Juventus meddeler ifølge La Stampa, at den ‘i disse timer aktiverer alle isolationsprocedurer, som er fastlagt i lovgivningen’.
Juventus-stjerne testet positiv for coronavirus
Tv-station tager konsekvensen og holder Laudrup hjemme
Coronafrygt stopper motionister: Cykling forbudt i Italien
Den italienske olympiske komité stopper for al sport i landet