Italienske Sampdoria er klar til at spille i Europa League i den kommende sæson, efter at klubben torsdag blev godkendt af det europæiske fodboldforbund (UEFA).
- Jeg har altid troet på den rette ånd i Sampdoria, og jeg har troet på, at vi ville blive fair behandlet af UEFA og det italienske fodboldforbund (Figc), siger klubbens præsident, Massimo Ferrero, ifølge dpa.
Milan ansætter fyrede Inzaghis ven som ny cheftræner
Sampdoria sluttede på syvendepladsen i Serie A i den overståede sæson lige efter Genoa, hvilket ikke betød kvalifikation til Europa League, men da rivalerne fra Genoa ikke formåede at få nogle formaliteter på plads i tide omkring godkendelse af hjemmebane, gik billetten i stedet til Sampdoria.
Her kunne man så ånde lettet op, da UEFA valgte at godkende Sampdoria trods klubbens rolle i en fire år gammel sag om matchfixing og betting.
Storklubber i sommerens vildeste budkrig
Det samme gjaldt for Lazio, der også torsdag blev godkendt som deltager i kvalifikationen til Champions League af UEFA, selv om man også undersøges i forbindelse med bettingsagen.