Svindlere tog røven på storklub: Stjerne-køb gik helt galt

Lazio blev fuppet til at betale en del af transfersummen for Stefan de Vrij til nogle ukendte svindlere

Hollandske Stefan de Vrij (th) var en del af nogle svindleres udspekulerede plan, da han skiftede fra Feyenoord til Lazio. Arkivfoto: James Marsh/BPI/REX
Hollandske Stefan de Vrij (th) var en del af nogle svindleres udspekulerede plan, da han skiftede fra Feyenoord til Lazio. Arkivfoto: James Marsh/BPI/REX

Den italienske Serie A-klub Lazio blev taget godt og grundigt ved næsen, da man i 2014 købte den nuværende hollandske landsholdsspiller Stefan de Vrij af Feyenoord.

Ikke af hverken den hollandske klub, spilleren eller agenten, men i stedet nogle 'snarrådige' svindlere, der formåede at narre et transferbeløb på 15 mio. kr. ud af den italienske hovedstadsklub.

Det skriver netmediet Football Italia, som citerer avisen Il Tempo.

Se også: Jagtet af storklubberne: Nu kan han hentes gratis til sommer

Ifølge den italienske avis blev pengemændene i Lazio narret af en mail, som svindlerne havde fabrikeret ganske virkelighedstro og sendt med falske bankoplysninger.

Og Feyenoord modtog da heller aldrig de 15 mio. kr., som angiveligt var en resterende del af den samlede transfersum.

Sagen bliver fortsat efterforsket, men Il Tempo skriver, at det er lykkedes at spore pengene til en hollandsk bankkonto.

Stefan de Vrij har haft fire gode sæsoner i Lazio, og den hollandske forsvarsspiller er et varmt emne på sommerens transfermarked. Her slipper de implicerede klubber dog for problemer med overgangssum, da de Vrijs kontrakt udløber 30. juni.

Læs mere om italiensk fodbold herunder:

Se også: Målmand tisser under kamp - så bliver han udvist

Se også: Buffon afslører: Derfor er jeg tilbage på landsholdet

Se også: Serie A-stjerne i forrygende one-man-show: Denne dag glemmer han ikke

Se også: Blev vækket af fan: Tidligere United-stjerne gik amok på fly

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere