Tidligere FCK-stjerne en af sportschefens største fejl

Ifølge den italienske sportsavis La Gazzette dello Sport er AS Roma klar til at skille sig af med Robin Olsen efter blot en sæson i Serie A

Robin Olsen skiftede i sommer til AS Roma fra FC København. Nu kan den svenske landsholdskeeper være på vej væk fra klubben. Foto: AS Roma
Robin Olsen skiftede i sommer til AS Roma fra FC København. Nu kan den svenske landsholdskeeper være på vej væk fra klubben. Foto: AS Roma

Den tidligere FCK-målmand Robin Olsen er ifølge La Gazzette dello Sport snart en færdig mand i AS Roma.

Den italienske sportsavis skriver, at den svenske landsholdskeeper er på vej ud af den italienske hovedstadsklub efter blot en sæson.

Robin Olsen, der kunne have valgt Danmark som sit fodboldland, blev i sommer hentet til Roma som afløser for brasilianske Allison Becker.

Romerne betalte i omegnen af 67 mio. kr. til FCK for svenskeren, der har haft en sæson med både flotte redninger og store fejl.

Det sidste har affødt kritik, og nu skulle Roma altså være klar til at sælge ham. La Gazzette dello Sport skriver, ifølge Football Italia, at Roma sandsynligvis sælger Olsen til sommer og allerhelst til en Premier League-klub.

I stedet håber Roma at kunne hente Cagliaris Cragno til Rom.

29-årige Olsen blev hentet til den italienske storklub af den spanske sportschef Monchi. Han har nu forladt Roma og er vendt tilbage til Sevilla.

La Gazzette dello Sport kalder den tidligere FCK-keeper for en af Monchis største fejl, og det har da heller ikke været nogen stor sæson for traditionsklubben.

Det har kostet Eusebio De Francesco trænerlivet. Hans afløser, Claudio Ranieri, har holdt fast i svenskeren, som han dog tilsyneladende ikke kendte det store til før sin ansættelse.

Den tidligere mestertræner fra Leicester vidste angiveligt ikke, hvad svenskeren hed, og da han på en pressekonference blev spurgt, hvem der skulle vogte målet mod Empoli, svarede han:

- Det bliver enten Mirante eller … coso.

Coso er et italiensk udtryk, som man bruger, når man glemmer navnet på nogen eller noget.

Robin Olsen har aktuelt pæn succes på landsholdet. Han vogtede målet, da Sverige lørdag slog Rumænien 2-1 i EM-kvalifikationen og også det sikre valg, når svenskerne tirsdag aften møder Norge i Oslo.

Se også: Schweizisk stopper i blackout: Det var det værd

Se også: Nægtet Brøndby-test: Nu forklarer DBU sig

Plus Se billederne: Eriksens og Spurs' nye stadion indviet

Andreas Skov Olsen spiller sandsynligvis sin sidste sæson i Superligaen i denne omgang. Så det er med at få ham på holdet, inden han sendes til udlandet. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Super-managers bedste råd: Tippet de fleste overser

72 kommentarer
Vis kommentarer