I Real Madrid har der været et trænerskifte denne sommer, da Zinedine Zidane efter endnu en Champions League-triumf meldte, at han ikke længere ønskede at stå i spidsen for den spanske hovedstadsklub.
Siden blev den tidligere spanske landstræner Julen Lopetegui hentet ind, som samtidig betød, at han blev fyret som landstræner lige inden VM skulle gå i gang. Inden han blev præsenteret var Madrid-klubben også ude efter Juventus-træner Max Allegri, men han afviste dem.
Det fortæller den italienske træner i et interview med det italienske magasin Stile Mese, som flere italienske medier, bl.a. Gazetta dello Sport har citeret. Her fortæller han hvorfor, han mener, at det var den rigtige beslutning at takke nej.
- Det var på grund af min respekt for Juventus, at jeg takkede nej til jobbet i Real Madrid, der er den største klub i verden og et drømmeob for enhver træner. Men jeg ville være en hykler, hvis jeg sagde, at jeg ikke var stolt over deres overvejelse, men jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg valgte rigtigt, siger Allegri.
Allegri har været i Juventus siden 2014, hvorefter han har vundet det italienske mesterskab hvert eneste år, ligesom det er blevet til to Champions League-finaler.
Endvidere har Allegri i den kommende sæson fornøjelsen af at have Cristiano Ronaldo i truppen, som blev hentet i netop Real Madrid.
Kasper Schmeichel skærer igennem: 'Latterligt'
Blev den store VM-taber: Nu skifter han til spansk topklub
Ronaldos vilde liv: Skandalerne, kvinderne og familietragedien