Tordner mod klubben: I kostede ham et skifte!

Robin Olsens agent afviser, at han skulle være skyld i målmandens potentielle skifte til Montpellier faldt i vasken. Det var Romas skyld

Alle veje fører tilsyneladende ikke til Rom for den tidligere FCK-keeper Robin Olsen, der forsøger at komme væk fra den italienske hovedstad. FOTO: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
Alle veje fører tilsyneladende ikke til Rom for den tidligere FCK-keeper Robin Olsen, der forsøger at komme væk fra den italienske hovedstad. FOTO: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix

Robin Olsen ser ikke ud til at have en fremtid i AS Roma, og svenskeren så ud til at være på vej til fransk fodbold denne sommer, hvor Montpellier var meldt interesserede.

Det skifte kom dog ikke på plads, og i stedet hentede Montpellier argentinske Geronimo Rulli i Real Sociedad. Ifølge italienske medier var Robin Olsens agent, Hasan Cetinkaya, skyld i, at skiftet til Montpellier glippede, men det afviser han selv i et interview med Aftonbladet.

- For det første har jeg aldrig mødt dem, siger agenten og tilføjer, at Roma selv var skyld i det:

- Jeg har ikke været der eller mødt nogen fra klubben. Jeg har aldrig talt med nogen i klubben, hverken om løn eller kompensation. Roma har selv formået det med en masse af deres egne agenter. Roma har ødelagt aftalen, fordi de har krævet for meget til disse agenter. Desværre er det sådan, det fungerer i Italien. Det eneste, jeg sagde til Roma, var, at han ved et salg ikke skulle miste en eneste krone af sin løn.

Agenten forklarer samtidig, at det vigtigste er at finde en klub, hvor Robin Olsen kan være førstevalget på målmandsposten. Og Hasan Cetinkaya afviser, at Robin Olsen skulle have takket nej til et skifte til Benfica, som Corriere dello Sport ellers har skrevet.

Robin Olsen, 29 år, stod i sidste sæson 35 kampe for Roma, hvor han har kontrakt indtil sommeren 2023.

Se også: Liverpool-helt skadet af baneløber

Se også: Stort skifte: Enig med storklub

Der har i lang tid været usikkerhed om, hvor Christian Eriksen skal spille efter sommerferien. Foto: Michael Dalder / Ritzau Scanpix. Sport og Spil Det store Eriksen-mysterie: Derfor er han ikke skiftet

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere