Torres skuffet over AC Milan

Fernando Torres blev mødt af en helt andet verden i AC Milan, end han havde forestillet sig før skiftet til Italien

Fernando Torres i aktion for AC Milan. (Foto: AP)
Fernando Torres i aktion for AC Milan. (Foto: AP)

Fernando Torres nåede at være et halvt år i AC Milan, før karrieren bragte ham hjem til barndomsklubben Atlético Madrid.

Den spanske angriber bidrog med ét mål i 10 kampe i den italienske klub, og generelt husker han ikke tilbage på tiden i Milan med glæde.

- Jeg kom med en forventning og en idé om, hvordan det ville blive, men det blev ikke indfriet, siger Fernando Torres til AS.

- Jeg tog til Italien for at spille og for at være en vigtig spiller, og det følte jeg mig ikke som på noget tidspunkt. Jeg var inde og ude af holdet. Jeg spillede en dag, og en anden gjorde jeg ikke. Det var ikke det, vi havde talt om i starten, siger han videre.

Torres understreger dog, at han intet problem havde med at være i klubben. Det var kun den manglende spilletid, der gjorde udslaget for ham.

- Mit forhold til klubben var fremragende, og jeg har ikke noget at klage over. Men når man kan se, at det ikke bliver bedre, så har man det ikke godt, lyder det fra angriberen, der nu er i Atlético Madrid.

Her har han indtil videre scoret tre mål. Han har underskrevet en lejekontrakt på 18 måneder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere