Trods sejr: Milan-træner raser over spillerne

I AC Milan slog man lørdag Empoli i Serie A, men indsatsen var under al kritik, mener klubbens egen træner

Milan vandt, men træneren er rasende (Foto: AP)
Milan vandt, men træneren er rasende (Foto: AP)

AC Milan skuffede mange i den forgangne sæson. Traditionsklubben var langt fra tidligere tider og storspil, og dette har man forsøgt at lave om på denne sommer med flere stærke signinger. Det var dog kun akkurat nok til at vinde lørdag, da Empoli gæstede San Siro. Her var det nemlig gæsterne, der leverede trods scoringer fra nyindkøbet Carlos Bacca samt Adriano.

Empoli dominerede i store perioder, og det er et faktum, der skuffer AC Milan-træner Sinisa Mihajlovic. Han skyder nu skarpt mod sit eget mandskab efter kampen, hvor træneren især langer ud efter det mentale:

- Jeg har det som om, vi tabte kampen. Jeg kan slet ikke sige, at jeg er glad for resultatet. Det er dog det eneste fra kampen, som vi kan bruge til noget, siger Mihajlovic til Goal.com og fortsætter:

Se også: Svage AC Milan slog bundhold

- Der er ikke noget, der har ændret sig i forhold til sidste år. AC Milan havde på ingen måde fortjent at vinde denne kamp, og det var som om, der lå en frygt i spillerne. Der foregår et eller andet i tankerne blandt de, vi spillede med. Vi er nødt til at vise mere karakter. Det skal vi arbejde på i den kommende uge, men i dag, var der absolut intet godt at tage med. Vi kan kun takke vores to angribere, for alle andre var forfærdelige, udtaler Milan-træneren.

AC Milan sluttede på tiendepladsen i den forgangne sæson. Her hentede holdet blot 52 points i 38 Serie A-optrædener.

Se også: Tidligere Liverpool-profil i sexistisk angreb

2 kommentarer
Vis kommentarer