Topscorer Gonzalo Higuain slog lørdag til to gange for Juventus, der holder kursen mod det italienske mesterskab.
Angriberen scorede begge mål i en 2-0-sejr hjemme i Torino over Chievo fra midten af tabellen i Serie A.
Dermed fastholder Juventus som minimum sit forspring til de nærmeste forfølgere fra AS Roma og Napoli. De to konkurrenter skal først i aktion senere på weekenden.
Higuain scorede sit 20. ligamål i denne sæson midtvejs i første halvleg, da han drejede et indlæg fra Paulo Dybala ind i mål helt ude ved stolpen.
Med seks minutter tilbage af opgøret havde argentineren igen placeret sig på rette sted. Inde foran mål endte et velspillet Juventus-angreb på Higuains fødder, og efter et træk kunne han nemt øge til 2-0.
Juventus topper Serie A med 77 point. AS Roma og Napoli følger efter med henholdsvis 68 og 64 point. De to forfølgere har spillet en kamp færre end førerholdet.
Juventus-spillernes næste opgave er på tirsdag, hvor FC Barcelona venter i det første kvartfinaleopgør i Champions League.
Astronomisk beløb: Så meget betaler PL-klubberne til agenter
Argentinsk stjerne fik hadefuld modtagelse i Juventus-bommert
Hele historien om magtspillet: Sådan er din fodbold ved at blive ændret for altid