- Udpeget som idiot - det er han ikke

Christian Eriksen sparkede Inter så tæt på mesterskabet, som man kan komme

Se det ske: Jubel i spillerbussen efter Inter slog Crotone på udebane og rykkede tæt på gulde

- Jeg er især glad for Christian Eriksen : han blev udpeget som en idiot, men han er ikke en idiot.

Ordene er fra den italienske journalist og forfatter Alfredo Pedullà, der var gæst hos Sportitalia.

- Jeg tror, ​​han reagerede på kritikken fra dem, der betragtede ham som utilstrækkelig til Serie A : Jeg synes, Eriksen er et talent, der stadig kan gøre endnu mere, siger han.

Hos den store italienske sportsavis Gazzetta dello Sport får han karakteren 7, mens kun Nicolo Barella får 7,5.

- Han kommer på banen med beslutsomhed. En berøring, og så tilbyder han sig selv til en skudmulighed. Andet mål i ligaen, og det er næsten symbolsk, at målet, der bringer dem så tæt på mesterskabet, er scoret i anden halvleg, skriver avisen om Eriksen, der i lange perioder var helt ude af holdet i første halvdel af sæsonen.

Fra slutningen af januar har han været en integreret og vigtig del af det Inter-hold, der senest har vundet 13 ud af deres 15 kampe.

Eriksen medgav i et interview med klubbens tv-kanal, at hans scoring var meget vigtig i kampen om Scudettoen og slog fast, at holdet var klar til at tage det sidste skridt mod Sampdoria, hvis ikke forfølgerne Atalanta snubler senere søndag.

Kilde: Sofascore
Kilde: Sofascore
 

Og så gav han kredit til Romelu Lukaku, der i efteråret havde lovet at hjælpe Eriksen til succes i klubben.

- Det er på tide, at han giver mig en assist. Han skaber altid store chancer, for han er en god angriber.

Fra kl. 15 må Eriksen, Lukaku og resten af Inter-stjernerne se med, når Joakim Mæhle og Atalanta tager imod Sassuolo. Pointtab giver mesterskabet til Eriksen, der dermed kan blive den første dansker siden Nicklas Bendtner, der bliver italiensk mester.

En tidligere holdkammerat savner Eriksen - læs mere her